Hvert syvende minut stjæles en cykel et sted i Danmark. Og de langfingrede har let spil. Politiet prioriterer nemlig stort set ikke cykeltyverier og opklarer kun 1 procent af dem.
I reportageserien ’Hælerjagt’, der havde premiere på Kanal 5 i aftes, vil man afsløre, hvem der løber med vores cykler, og hvor de tohjulede ender. Og dernæst konfrontere skurkene.




























