En definition på komik er: tragedie plus tid. Og at der er noget om det, får man en ganske fin forståelse af med ’Lady Dynamite’.
For udgangspunktet er nemlig ikke videre morsomt, snarere en smule nedslående. Men fordi omstændighederne vendes i groteskens skarpe sovs og serveres med en garniture af meta comedy, hvor selve det eventuelt grinagtige ved hændelserne tematiseres med pokerfjæs og en børfuld intertekstualitet, springer det hele i øjnene som det rene spas.
