Der skal nok være tidselgemytter, som slet ikke kan nære sig med at skose tv-stationerne og verden for den store mængde af sporttransmissioner, der bliver tv-seerne til del i disse dage. For der er både slutrunden om europamesterskabet i fodbold, EM i atletik (som måske får en lidt stedmoderlig behandling i medierne) og så verdens hårdeste etapeløb for professionelle cykelryttere, Tour de France, som nu er ved at nå bjergene, hvor fårene skilles fra bukkene – og sprinterne får lige så meget kam til håret, som de tidligere har givet hinanden kamp til stregen.
Men det er ikke fair med kritikken af den megen sport. For vore dages mediebillede er så rigt og overdådigt, at utilfredse seere bare kan klikke på fjernbetjeningen og så se noget andet. Der er rigeligt at vælge imellem. Massevis af lærerige dokumentarer på DR K, vognlæs af gamle hollywoodfilm på TCM og eksotiske dyr i flokke på National Geographic samt hver dag gamle afsnit af serier på DR 1, hvad enten det så er den vrisne Taggart eller den skønne Janine Lewis.
