Den engelske madelsker, tv-personlighed og gastro-entreprenør Hugh Fearnley-Whittingstall, Storbritanniens svar på vores egen Claus Meyer, er en mand, der ikke er bange for at tænke politisk.
Ud over at være en højlydt fortaler for madkvalitet, dyrevelfærd og næse-til-hale-filosofien, hvor man tilbereder og spiser nærmest hvert et gram af dyret, er han også en ganske militant miljøforkæmper og har blandt andet ålet engelske kaffekæder for ikke at bruge genanvendelige bægre til latten og cortadoen. Det bragte ham i medierne og skaffede samtidig mokkapusherne negativ omtale. Hvorfor de var nødt til at rette op på deres emballagemæssige fejltagelser for ikke ideligen at blive identificeret med sløseri og ubetænksomhed.


























