Vi kører den ind med sukker. Fredag efter fredag sidder landets børn foran skærmen og får sprøjtet Disney-tegnefilm af aftapningen ’Bubbi Bjørnene’, ’Darkwing Duck’, ’Kejserens nye skole’ og ’Luftens helte’ direkte ind i hjernen.
Og ungerne får dem endda serveret med slikposer, så lille Kasper og Kamilla helt ned på neuronniveau kobler Disney med sukkerbelønning. Så snart intromelodien begynder, indfinder der sig et instant velvære. Hyggekontakten bliver slået til. Vi er en nation af ’Disney sjov’-afhængige.


























