Så godt som alle tegneseriehelte (og -heltinder) er traumatiserede. Dybt endda. Og det gælder for dem, at de hellere end gerne gav afkald på deres superkræfter, hvis de kunne vende tilbage til et normalt liv. De er nemlig alle til hobe ofre for overgreb, ulykker, svinestreger og svigt og således et billede på alt det, der kan gå galt, når man undergår den proces, der forvandler en fra et uskyldigt barn til et voksent menneske, socialiseringen kaldet. Superkræfterne er en utilstrækkelig kompensation, og den kamp mod det onde, vore superhelte kæmper, tjener til at udfylde det gabende hul i sindet, de føler indeni.
Det gælder også Luke Cage, der ud over at være et plaget menneske er sort og tidligere straffet. Han har overmenneskelig styrke og er i besiddelse af usårlig hud, og disse egenskaber har han fået under sit fængselsophold, hvor en eksperimentglad læge gjorde ham til en del af et ikke helt stuerent forskningsprojekt. Nu arbejder han for en ussel løn som fejemand i Pop's Barbershop i New Yorks sorte kvarter Harlem, og ved siden af dette job passer han også et andet. Og han er ikke spor glad for sine superkræfter. Han ville meget hellere have sin hustru, Reva, tilbage, leve et almindeligt stilfærdigt liv.
