Den iltre Erik med det strittende børsteskæg er begyndt at drikke igen. Det holdt han ellers op med, da hans adfærd over for sin ejegode hustru Else tenderede det psykopatiske; men nu har han altså atter fattet ølkruset med billig rødvin. Og i en formidabel sketch laver han sammen med vennen John glögg, så alverdens afholdsfolk bør få ondt i maven, og alle danske juledrukkenbolte foranlediges til at tænke over, hvorfor den nu skal være så ind i helvede stærk, den der ondsindede blanding af varm, sødet rødvin, tørret frugt og mandelsplitter?
Den får ikke får lidt med alkoholmarineret alt muligt, og selv snapsen er forhåndsbehandlet på en sådan måde, at dens virkning bliver optimal. Det er som at se to gale videnskabsmænd frembringe en bombe mod civilisationen. Men måske er det også lidt, hvad glöggen er i sine farligste aftapninger.
