Lignelsen om den fortabte søn er en skabelon, der er skåret mangen en trivialfortælling over, og det forstår man så udmærket. For når nogen har været væk længe og så vælger at komme tilbage, må der være noget at berette: Hvorfor skred vedkommende til at begynde med? Hvordan tager de andre i familien hjemkomsten? Hvad er der sket i mellemtiden? Det er nærmest dramaturgiens svar på et Kinder-æg med slik, overraskelser og hele baduljen.
Sådan forholder det sig i den grad i denne primetime-sæbeopera, der er produceret til det sorte USA’s medie-mamma Oprah Winfreys helt egen tv-kanal. Den læner sig voldsomt op ad hvide klassikere som ’Dallas’ og ’Dollars’, der også udspillede sig i de sydlige dele af Staterne. En stor og divers familie er centrum for handlingen. Men hvor det i disse var olie, det drejede sig om, handler det i ’Greenleaf’ om religion. Eller måske skulle man snarere sige, at religion er overfladeværdien. For selvfølgelig handler det i lige så høj grad om penge og magt.
