Jonathan Friedland misser lidt med øjnene, mens han tager en tår af sin kaffe. Kommunikationsdirektøren fra streaminggiganten Netflix er fløjet ind fra Sunset Boulevard i Los Angeles for at overvære verdenspremieren på den kommende serie ’The Rain’. Oven på rød løber, efterfest og jetlag skal han lige vågne.
Han synes, at den dystopiske serie om et postapokalyptisk Danmark, der er produceret af danske Miso Film og har en dansk stjernebesætning, er lykkedes.




























