0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Angst og cava i eftermiddagssolen

FOMO – Fear Of Missing Out er egentlig ikke frygt, men angst. For FOMO er genstandsløs, og alt, vi har at frygte ved FOMO, er FOMO’en selv. Og så alligevel ikke helt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MADS NISSEN
Foto: MADS NISSEN
FOMO
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
FOMO
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når jeg cykler hjem fra Politikens Hus ved fyraftenstid, tager min rute mig forbi Torvehallerne på Israels Plads i København. Og de seneste to år, når ugedagen har heddet torsdag eller fredag, og vejret oven i købet har artet sig med sol, så har jeg kunnet se, hvordan en solid crowd af 17.30-livsnydere i omegnen af 40 år har samlet sig mellem de to haller for at suge cava og rosé og tjekke hinanden og livets lyse sider ud. De griner. De smiler. De flirter og snakker og ryger og køber hele flasker, der serveres i en spand fuld af is. De har råd til det hele, i al fald lige der. Det er for meget, alt for meget, og alligevel så sindssygt tiltrækkende.

Jeg har passeret flokken så mange gange, og jeg er aldrig stoppet, selv om jeg har haft lyst. For jeg tænkte: Jeg når det nok. Det crowd løber ingen steder. Ingen grund til FOMO, for snart er det mig, der skal sidde der sammen med alle de andre, der kan huske verden uden internet og første runde med grunge. Som troede, vi ville have styr på det hele nu, eller i hvert fald kende nogen, der havde. Og som dagligt lige er nødt til at tænke over, om den uro, vi kan mærke indeni, er midtlivskrisens første tegn – eller det bare er, fordi vi har glemt, om det var os, der skulle hente ungerne i dag.

Det er os, der skal sidde der, fredag på bænkene mellem Torvehallerne, tvillingekatedralerne for det gode liv i den øvre middelklasse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce