0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Corbyn er en verdensfjern socialist: Labour forsøger at opnå det umulige

En mand af fortiden er uegnet til håndtering af fremtiden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Arkivfoto:: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvilken slags socialist er lederen af Labour, Jeremy Corbyn? Har han en samfundsvision, der kan vise den troværdige vej for Storbritannien gennem et europæisk politisk landskab, der er fyldt med minefelter?

Som valgkampen har demonstreret, forsøger hans parti at opnå det umulige: at forlade Den Europæiske Union, men samtidig bevare de fordele, der knytter sig til et fælles marked og en toldunion.

Ifølge eget udsagn stemte han i sin tid for forbliven, men tvetydigheden i hans valgkampretorik peger i retning af, at han som den mulige kommende premierminister vil forsøge sig med en anderledes aftale om tilknytning til Bruxelles; en, der på samme gang vil imødekomme brexiteers, skeptikere og proeuropæere.

Vil man bedre forstå, hvilken slags venstreorienteret partileder Corbyn er, hjælper det at se på hans helt store forbillede i årtier, den legendariske Tony Benn, der var en prominent skikkelse i Labour gennem 1970’erne og 80’erne.

Tony Benn, der døde som 88-årig i 2014, blev et sjældent politisk fænomen: Jo flere ministerposter han prøvede at have, jo mere drejede han ideologisk til venstre. Som industriminister i 1970’erne formåede han både at gennemføre lønstigninger i den offentlige sektor og bane vejen for arbejderkooperationer i lukningstruede virksomheder, indtil han som energiminister i 1975 stillede sig i spidsen for den nejkampagne, der tabte ved afstemningen om Storbritanniens forbliven i EU.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter