0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk historieskrivning: Er det vestindiske perspektiv blevet inddraget nok?

De fleste kilder fra Dansk Vestindien er på dansk. Derfor er det nødvendigt, at danske historikere fortolker teksterne, siger en ekspert. En anden mener, at dansk historieskrivning er for traditionel, mens den tredje påpeger, at der er meget få historiske kilder, som ikke stammer fra kolonimagten selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
RIGSARKIVET
Foto: RIGSARKIVET

Aktivitet på havnepladsen i Christiansted i 1815. Det var den vigtigste by og regeringssædet på de dansk-vestindiske øer på den tid. Foto: Rigsarkivet

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Historikere har hidtil haft tendens til at skrive kolonihistorien som en klassisk eurocentrisk fortælling. Vi har ikke været gode nok til at inddrage vestindiske perspektiver, men jeg synes, der er sket en ændring i løbet af de sidste 15 år«.

»I arbejdet med bindet om Vestindien til ’Danmark og kolonierne’ har forfatterne bestræbt sig på også at se historien fra et caribisk perspektiv og forsøgt at skrive de koloniseredes stemme frem. Og selv om vi er i fuld gang med at genskrive og genfortolke dansk vestindisk historie, er vi bestemt ikke færdige endnu«.

»Der findes relativt få kilder på ikke-europæiske sprog til de danske koloniers historie. Det er langt hen ad vejen et vilkår, når man skriver kolonihistorie, at det ofte er kolonimagten, som har skabt kilderne. Jeg synes, det er glimrende at inddrage folklore, overleveringer og myter i forskningen, men hvis vi skal tages alvorligt som universitetshistorikere, kan vi kun inddrage den type kilder i det omfang, det kan bære. Når der skal skrives en ny kolonihistorie på et tidspunkt, håber og tror jeg, at historikere, der repræsenterer de koloniserede folk, også har bidraget«.