Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Melk Abbey
Foto: Melk Abbey

Gennem digtet 'Der Rosendorn' mundhugges en jomfru med sin vagina om, hvem af de to mændene bedst kan lide.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den talende vagina ændrer ved vores opfattelse af middelalderen: Forskere jubler over at have fundet et af verdens første erotiske digte

Ved første øjekast er ’Der Rosendorn’ et absurd digt om en kvinde med en snakkende vagina. Men fundet af det erotiske digt fra år 1300 har ændret ved den måde, man hidtil har opfattet forholdet til seksualitet i middelalderen på.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Du spreder benene, læner dig forover og tager en snak med frøkenen dernede.

’Die Vagina Monologen’ (’Vaginamonologerne’) har i litteraturen hidtil kunne spores til omkring år 1500 i middelalderen. Men et nyt fund i et østrigsk kloster har ændret på den opfattelse. Vaginamonologerne menes nu at stamme fra omkring år 1300, og det får forskerne til at juble. Det ændrer nemlig på hele måden, man hidtil har set på middelalderbefolkningens forhold til seksualitet.

I det østrigske kloster Stift Melk har man fundet et hidtil ukendt uddrag på 60 linjer fra digtet ’Der Rosendorn’ (’Rosens torn’), der beskriver en vittig diskussion mellem en jomfru og hendes vagina. Det skriver The Guardian. Gennem digtet mundhugges de to om, hvem der er bedst til at indfange mænd: Jomfruen med sin skønhed eller vaginaen med dens uimodståelige tiltrækning?

Christine Glassner fra Institut for Middelalderundersøgelser ved Østrigs videnskabsakademi er den, der gjorde det opsigtsvækkende fund. Hun fortæller, at selv om digtet ved første øjekast virker absurd, er det en utrolig gennemtænkt og moderne fortælling.

»Digtet demonstrerer, at man ikke kan skille en person fra vedkommendes seksualitet«, fortæller forskeren til The Guardian.

Inspirerede feministisk fænomen

Der findes to tidligere versioner af digtet fra ’Die Vagina Monologen’: De er kendt som ’Codex Dresdensis’ og ’ Codex Karlsruhe’, og er gennem årene blevet anset som nogle af de første erotiske digte i verdenshistorien. Det nyeste fund af digtet ’Der Rosendorn’ indtager nu den plads.

Digtet er skrevet på en rulle, der måler 22 centimeter i længden og 1,5 centimer i bredden. Da forskeren Christine Glassner fandt digtet, var det viklet om en teologisk tekstrulle. Der er ingen tegn på, at teksten skulle være forsøgt ødelagt på grund af dets erotiske indhold. Det vides ikke, hvem forfatteren til digtet er.

I 1996 blev ’Vaginamonologerne’ til et stort feministisk fænomen, da kønsaktivisten Eve Ensler havde premiere på sit skuespil af samme navn på Westside Theater i New York. Stykket handlede om kvinders forhold til kroppen, til seksualitet, overgreb, kønsroller og vaginaen. Eve Ensler skrev stykket ud fra hundredvis af interviews med kvinder, og skuespillet endte med at skabe en stor feministisk bevægelse, der kæmpede mod kønsdiskrimination og seksuelle overgreb.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden