I Sønderborg er der huse i umiskendelig sydtysk alpestil, og det, selv om det nærmeste bjerg, Dybbøl ’Bjerg’, på ingen måde kan konkurrere med Europas største bjergkæde. Husene er et eksempel på den særlige blanding af tysk og dansk kultur, der hersker i grænselandet, på samme måde som f.eks. provinsen Alsace-Lorraine byder på en blanding af tysk og fransk.
Men trods Dybbøl Bankes beskedne højde, bare 65 meter, aner man fra toppen Tyskland i horisonten, og naboen er stadig en faktor, hele Danmark må regne med. En region, der også huser det eneste statsligt anerkendte mindretal i kongeriget.