Den har ikke hørt til på Det Kongelige Teaters repertoire, Puccinis opera om guldgravere, indianere og en sej, men inderst inde skrøbelig saloonbestyrer i Californien på guldfeberens tid – og man kan godt finde en forklaring på det.
For mens den italienske operamester har skabt uforglemmelige melodier til stærke, følelsesdrevne plots i hitoperaer som ’Tosca’, ’La bohème’ og ’Madame Butterfly’, så er hans fokus i ’Pigen fra Vesten’ helt og aldeles på orkesteret.




























