Springvandets kulturhistorie er omtrent 5000 år lang.
Fra praktiske om end æstetiserede foranstaltninger til vanding af haver eller tilførsel af drikkevand i det gamle Egypten, over den franske solkonges ejakulative magtdemonstrerende springvand i parken på Versailles og videre til de fjollede spektakler foran Bellagio Hotel i Las Vegas.
De skaber kølighed i varme byer og risler yndigt på offentlige pladser eller bruser som i Gefionspringvandet, hvor det bevægelige vand animerer de ubevægelige, pløjende okser.
Nu har København fået et nyt springvand og modsat de fleste andre, et du godt må tage bad i.




























