Det er som at sidde i maven på en partybus.
I mine noter skriver jeg, mens jeg sidder i to timer med en HAY-hynde mellem mig og de grå højryggede betonbænke og betragter himlen gennem et 6 meter bredt hul: Arkitekturen minder mig om Star Wars eller om en lidt uhyggelig frikirke a la Hillsong.
Eller om socialistisk arkitektur for store tyste forsamlinger som Oscar Niemeyers hovedkvarter for det kommunistikse parti i Paris.
Sidstnævnte er en generøs sammenligning.




























