Så kan vi alle sammen sidde her i vores pæne, pæne by, mens de kreative flygter til Kina. Det er jo absurd«. Vi taler om København. Og selv om ingen af os nævner Ungdomshuset, som bliver revet ned under interviewet, ligger det i baghovedet. For Islands Brygges højtprofilerede gallerist Christina Wilson kan berette, at hvor Berlin længe har været kunstnermagnet, fordi den netop ikke var rig, homogen og nydelig, er det ved at være sidste udkald for den tyske hovedstad.
Next stop er Kina. De unge og toneangivende kunstnere valfarter til Riget i Midten, hvor de stadig kan finde en plet, der ikke har fået logo og nye glasfacader. »Jeg kunne græde over, hvad der er sket med København de seneste fem-ti år. Det hele skal være så smooth. Bare se ud af vinduet«, siger hun og peger ud af kontoret på Sturlasgade mod havnefrontens sortgrå kasser.
