På den yderste del af Nørrebro har husene snart stået i 100 år. Men i og mellem husene er der ingenting, der er det samme, scenerne skifter fra dag til dag, fra nat til nat og år efter år. Gaderne er fulde af historie og historier – og i mørket kan de blive endnu bedre. I krydset ved Mimersgade og Midgårdsgade står to mennesker. Mørket har netop lagt sig ind over byen, og de skutter sig i den begyndende aftenkulde: »Natten åbner for et andet lag i byen. Sceneriet får ligesom et slør over sig. Mørket lukker sig om gaderne. Men samtidig åbnes der sprækker for fantasien og for ting, der ikke er mulige om dagen. Det hele forekommer mere sløret«, fortæller Jens Kamp med kasketten godt trukket ned over ansigtet.
På opdagelse om natten
Hans makker Karin Bech falder ind:
»Det er noget andet om natten. Man kan se meget, som man måske ikke helt er sikker på er sandt eller ej. Men prøv at gå med, så skal I se, hvad det er, vi mener«, siger hun og træder ud af det gule lys under lygtepælen og leder os ind mod en port, der er badet i et hvidt, prismebrudt klart lys.
Ved første øjekast ligner Lersøgaard Passage i Midgårdsgade en ganske almindelig beboelsesejendom. Men ser man ind ad porten, vil man opdage, at synet gentager sig sekvens efter sekvens dybt inde i gårdene mellem de store karreer. Det har noget med passagerne i Paris at gøre. Bygningerne i Lersøgaard Passage blev opført i 1926 af den arkitekt, som den blev opkaldt efter.
Inspireret af Paris Han havde i nogle år opholdt sig i Paris og var dér blevet fascineret af de berømte passager, der 100 år i forvejen havde været historiens første varehuse – eller stormagasiner, om man vil.
