Jeg begynder lige lidt blødt. Det kan være lidt svært at sætte sig op som Djævlens Advokat over for en, der har ført sig frem som satan selv? »Har jeg det? Jeg er ellers kendt i brede kredse som et meget venligt og omgængeligt menneske«. Men hvordan går det med den der proletariske verdensrevolution for tiden? »Det ligger ligesom i tiden, at det ikke går så godt med den. Men det kan man jo læse om hver dag i Politiken. Hvis jeg altså forstår dig ret i forhold til det, du kalder den proletariske verdensrevolution«. Det er jo noget af et abstrakt begreb? »Ja, det er det, men ...«. Og det må især være ret abstrakt at forholde sig til, når man som dig vader rundt langt ude på landet på en småborgerlig økologisk bondegård? »Nu har vi sådan set nedlagt landbruget, vi bor her bare. Men man bliver nødvendigvis ikke småborgerlig af at bo på landet«. I almindelig marxistisk forstand er bønder en del af småborgerskabet, Troels. Først forlod du den proletariske verdensrevolution, og nu er du også holdt op med at dyrke landbrug. Var det for svært? Kunne du ikke passe tiderne, når du skulle malke fårene og slå græsset? »Jeg kan da tydeligt høre, at du er fra landet. Men det er rigtigt, det er meget besværligt alt det med at få malket hønsene hver dag. Det, man har sået, skal man høste og så videre. Men min interesse for det økologiske har nu altid hængt meget godt sammen med mit politiske engagement. Det var sådan nogle ting, vi begyndte at tale om i tresserne. Og ligesom med så mange andre fornuftige ting, som venstrefløjen tog op dengang, har andre senere indset, hvor fornuftigt det var. Nu er selv Anders Fogh Rasmussen blevet dybt optaget af økologi«. Og hvis han synes, at økologi er fedt, vil du så ikke være med? »Nej, jeg er bare holdt med det, fordi jeg er blevet for gammel. Nu koncentrerer jeg mig om at male. Det kan man sidde ned og gøre. Jeg er ret optaget af det: Jeg står op ved fire-fem tiden om morgenen, og så arbejder jeg til ud på eftermiddagen. Så drikker jeg mig fuld, går i seng og står op igen og maler næste morgen«. Og det kan betale sig. Sidste år solgte du for to og en halv million kroner. »Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg solgte måske for halvanden. Så skulle jeg af med halvdelen i provision. Så er var der 6-700.000 kroner tilbage. Dem har jeg så delt med min medhjælpende hustru. Så det er ikke det store«. Hvem er egentlig den største hykler af dem fra Røde Mor? Er det dig eller Leif Sylvester? »Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen af os fra Røde Mor, som decideret er hyklere. Folk fra Røde Mor laver nogle andre ting i dag. De har heldigvis fået indflydelse og arbejder forskellige steder i samfundet. Det er jo godt, ellers ville det da være gået helt ad helvede til«. Jeg ved bare, at Røde Mor godt kan lide at genopfinde sig selv hvert år 1. maj. Så spiller I noget god gammeldags revolutionsmusik og får nogle øl og smørrebrød bagefter. »Det gør vi ikke mere«. Nå! Det gør du heller ikke mere? »Jeg maler jo, har jeg forklaret dig. Vi synes ikke rigtig, at det holdt bare at spille sammen en gang om året. Og da vi bruger det meste af vores tid på noget andet, har vi droppet det. Vi gendannede os selv efter en pause på 30 år. Nu holder vi så igen 30 års pause«.