0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

streetart Kunstnerisk legeplads på Nørrebro

Med åbningen af Airplay Street Gallery får Nørrebro et galleri, der hverken har vægge, kustoder eller entré.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er svært at forestille sig, at pladsen på hjørnet af Ravnsborggade og Sankt Hans Gade, der længe har været synonym med hundetoilet og byggerod, nu skal fungere som kunstnerisk arnested for Nørrebro.

Ikke desto mindre er det tilfældet, for pladsen har fået en ansigtsløftning til tre millioner og genopstår nu som lokal multiplads: I dagtimerne fungerer stedet som fodbold-, basketball- og skaterbane, mens den i aftentimerne er fuldbårent friluftsgalleri.

»Vores største ambition er at nå de mennesker, der ikke er vant til at gå på museum og se en smal udstilling«, fortæller Karen Toftegaard, der er en af de fem frivillige kvindelige kulturformidlere, der gennem det seneste halvandet år har arbejdet på at få grus og gravkøer væk fra pladsen og skabe Danmarks første open air galleri.

»I stedet for at københavnerne skal opsøge kunsten, kommer kunsten nu til dem. Vi håber selvfølgelig, at folk får lyst til at stoppe op og se en performance eller lytte til musikken, men man kan også få en lille flygtig kunstoplevelse, når man bare passerer forbi på cykel eller drikker kaffe på en af nabocafeerne«.

Ideen bag Airplay Street Gallery er at skabe nogle underfundige oplevelser i byrummet og gøre nutidskunsten mindre indforstået og mere vedkommende for københavnerne. Det bliver ikke traditionel kunst som maleri og skulpturer, der udstilles på pladsen, men derimod flygtige kunstformer som videoinstallation, lydkunst og live performance.

På ferniseringsdagen, 8. april, kan man bl.a. opleve basketball-dans med speeddating, elektronisk musik med harpeakkompagnement, ruminstallationer og en videokoncert. Fremover vil der alle ugens hverdage være skiftende udstillinger, der inddrager byens lyde, lugte og beboere.

»Vi har ret store ambitioner for projektet og har talt om at få internationale navne til at udstille og optræde på Nørrebro. Men det første år er jo i høj grad et eksperiment, hvor vi skal prøve os frem«.

Om projektet kan overleve, afgøres i høj grad af to faktorer, som er ude af initiativtagernes hænder, nemlig om fodgængerne kan fastholdes, og om vejrguderne arter sig.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden