Dramaet om placeringen af malerierne af Edvard Munch – en af verdens største kunstnere – har ikke bare stået på i lang tid. Det indeholder også flere aktører, end der er penselstrøg i et gennemsnitligt værk af den legendariske norske maler, som mest er kendt for ’Skriget’. Både kunstkendere verden over, museumsledere, politikere, en byudviklingskomité i Oslo, en spansk stjernearkitekt og et storslået byggeri ved navn ’Lambda’ er ingredienserne i den spegede sag, der har stået på i over tre år. »Edvard Munch fortjener et åbent, lyst og rigtig godt museum«, siger danske Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana Museum for Moderne Kunst i Humlebæk.
Han og en række af lederne af de mest højtprofilerede internationale kunstmuseer blander sig nu i diskussionen om, hvor Edvard Munchs malerier skal holde til i Oslo. Ligesom Poul Erik Tøjner mener bl.a. Chris Dercon, direktør for Tate Modern i London, Max Hollein, direktør for Schirn Kunsthalle i Frankfurt, og museumsleder Edwin Becker på Van Gogh Museum i Amsterdam, at det er på høje tid, at nordmændene bestemmer sig for, hvor et nyt museum til Munch skal placeres. Eller at de bestemmer sig for, om den kendte norske malers værker skal blive der, hvor de har hængt siden 1963. Nemlig på Munch-museet i Oslo, som blev opført hundrede år efter Edvard Munchs fødsel, og som i så fald også fremover skal huse den overvældende mængde af kunstværker. Eller om Munchs kunst – i alt 1.200 malerier, 18.000 prints, seks skulpturer samt 500 plader og 2.240 bøger – skal flyttes til et helt andet sted i den norske hovedstad. Byggeri til 100 millioner 12. august 2008 besluttede Oslo Kommune, at samlingen af Edvard Munchs malerier skulle flyttes fra den nuværende placering i Munch-museet øst for Tøyen-parken i Gamle Oslo til et nytegnet byggeri, som skulle ligge klos op ad Operaen i det centrale Oslo-kvarter Bjørvika. Man udskrev en arkitektkonkurrence om »et nyt Munch-museum og i tillæg et museum for Stenersensamlingen, tilsammen et areal på mindst 50.000 kvadratmeter«, som det hed i opgavebeskrivelsen, der blev sendt ud til alverdens arkitektfirmaer. Den første byggesten i det nye arkitektoniske projekt var sådan set også klar til at blive sat i cementen, efter at spanske Juan Herreros i 2009 vandt arkitektkonkurrencen med sit forslag ’Lambda’.
