Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Museumsgæster. Målet var, at der skulle komme 15.000 flere besøgende til Charlottenborg i 2011. I stedet kom der 15.000 færre.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Museumsgæster. Målet var, at der skulle komme 15.000 flere besøgende til Charlottenborg i 2011. I stedet kom der 15.000 færre.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere: Uffe Elbæk må på banen i Charlottenborg-sag

Besøgstallet er for lavt på Charlottenborg, erkender selv bestyrelsesformanden.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse dage bliver der lagt sidste hånd på årsrapporten i Kunsthallen Charlottenborg.

Og når de kunstneriske ambitioner skal forvandles til tal og kolonner, bliver resultatet nedslående.

Bestyrelsesformand Michael Bjørn Nellemann fastholder, at året har været en kunstnerisk succes, men erkender, at besøgstallet er for lavt.

Ledelsen på Charlottenborg skal stramme ballerne.



»Vi anerkender, at 23.000 besøgende er ikke godt nok med den beliggenhed, vi har«, siger han.

LÆS MERE

»Vi har fået til opgave at vise kunst, når det er allermest fremme i skoene – som en slags kunstnerisk eksperimentarium – og den type kunst trækker ikke publikum til i hobetal. Det ved vi godt«.

Selv om årsrapporten ikke er færdig, er sidste års besøgstal sluppet ud, og det er ikke opløftende læsning. 8.000 betalende gæster lagde vejen forbi udstillingerne sammen med 15.000 gratister. Det er ganske langt fra de 70.000 besøgende, som var kravet fra Kulturministeriet.

Ministeriet overhørte udvalget
For tiden er Kunsthal Charlottenborg i dialog med samme ministerium om fremtidige krav.

De sidste fire år har det været meningen, at besøgstallet skulle stige støt, men i stedet har man oplevet, at tallet er faldet både i 2010 og 2011.

»Hvis vi skal blive ved med den her kunstneriske eksperimenteren, vil det ikke trække folk nok, til at vi kan forvente et højere besøgstal. Men vores diskussion er bredere end som så. Vi diskuterer også den kunstneriske profil. Man kan justere på begge dele«, siger Michael Nellemann.

»Man kan ikke diskutere besøgstal isoleret, man må diskutere den kunstneriske profil«.

SE POLITIKEN TV

Ideen om, at Charlottenborg skulle være en international kunsthal, opstod i Kulturministeriet i 2005.

Kunstmuseet Charlottenborg er blevet udsat for 'The Humping Pact'.

Af: Lasse Rahbek Petersen

lrp@pol.dk

Kilde: Politiken.tv

Professor Bjørn Nørgaard sad i det udvalg, som skulle undersøge stedets fremtidsmuligheder, og gik imod ideen om en international kunsthal i de gamle lokaler. Udvalget blev overhørt, og professoren ved da heller ikke, »om det var gået bedre af den grund«.

Selv om han mener, at det bliver et kæmpe arbejde at få Charlottenborg i gang igen, tror han stadig, at en af udvalgets gamle anbefalinger kan bruges:

Varme udstillinger
»Et tæt samarbejde mellem billedkunstskolerne, udstillingsbygningen og kunstbiblioteket vil kunne skabe et fagligt miljø og en vis form for lokal forankring«, siger han – og påpeger, at den lokale forankring forsvandt, da kunstforeningerne ikke længere kunne udstille i bygningen.

Desuden mener han, at bestyrelsen bør gøre mere for at hjælpe den britiske direktør Mark Sladen med at forstå det københavnske kunstpublikum bedre.

»Man kan sagtens lave specielle udstillinger for et smalt publikum, men man skal også have det, man kalder ’varme udstillinger’, der henvender sig til et bredere publikum. Her må bestyrelsen træde i karakter og lave varme udstillinger. Det behøver ikke være dyrt. Hvis folk først kommer der nogle gange, så vender de tilbage«, siger han.

Minister på banen
Ikke frygtelig langt fra Charlottenborg sidder folketingspolitikerne og følger med i udviklingen. I oppositionen vil man nu have kulturministeren frem.

»Ledelsen på Charlottenborg skal stramme ballerne. Jeg synes, at ministeren skal tage en snak med dem og fortælle dem, at de skal forbedre sig«, siger Alex Ahrendtsen, der er kulturordfører for Dansk Folkeparti.



»Der er jo – mærkeligt nok – masser af mennesker, der synes, at den slags kunst er interessant. Jeg tror, de skulle tage en snak med de museer, der kan finde ud af det«.

Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, følger op:

»Jeg mener, at det er vigtigt, at Charlottenborg beholder sin unikke kant, men skal tænke på, hvad der skaffer tilskuere. Se på ARoS, der laver brede udstillinger, som stadig har kant. Man kunne forestille sig, at de gjorde det modsatte – altså lavede udstillinger med kant, som stadig har bredde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

I Kulturministeriet har man ikke mange ord at sige om udstillingsstedet på Kongens Nytorv.

Kulturminister Uffe Elbæk vil ikke kommentere, om man har tænkt sig at arbejde for forandringer, efter at de dårlige besøgstal er blevet kendt.

Tæt på nul

Tilbage på Charlottenborg diskuteres det nu, hvordan man »kan gøre det bedre«, som bestyrelsesformanden siger.

Han afviser al snak om lukning – for selv om publikum har svigtet, har man løbende justeret udgifterne, og derfor ender årets resultat ikke i et lammende minus: »Vi kommer ud med et resultat i balance«, siger Michael Nellemann og fortsætter: »Det er så tæt på nul, som det overhovedet kan komme, og regnskabet skal godkendes her i midten af marts«.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden