Overvåget kinesisk kunstner beordret til at slukke webkameraer

Overvågning. I tirsdags tændte Ai Weiwei fire webkameraer i sit hus. Dagen efter blev han beordret til at slukke dem af de kinesiske myndigheder.
Overvågning. I tirsdags tændte Ai Weiwei fire webkameraer i sit hus. Dagen efter blev han beordret til at slukke dem af de kinesiske myndigheder.
Lyt til artiklen

De kinesiske myndigheder overvåger tit og gerne folk, som kritiserer det kommunistiske etpartisystem. Men de vil åbenbart selv bestemme, hvornår det skal være. Den kinesiske kunstner og menneskeretsaktivist Ai Weiwei har i hvert fald lige fået besked på, at han skal lukke fire webkameraer, som han havde installeret i sit hjem. Under konstant overvågning Det ene sad over hans seng, det andet over hans computer, det tredje i hans atelier og det fjerde i gården uden for den ejendom, hvor han bor i Beijing. Han tændte for webkameraerne og lagde billederne direkte ud på internettet i tirsdags, som tilfældigvis var årsdagen for, at de kinesiske myndigheder anholdt ham i Beijings lufthavn. Han blev tilbageholdt sidste forår i 81 døgn, hvor hans anholdelse og opholdssted blev holdt hemmeligt af myndighederne. Han blev først løsladt i juni, hvorefter hans produktionsfirma blev anklaget for skattesvig og idømt en bøde på 13 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Løsladt kinesisk kunstner skal have tilladelse til at gå ud

Løsladelsen var mod kaution og på betingelse af, at Ai Weiwei ikke måtte forlade Beijing inden for et år.

Siden har han også været under næsten konstant politiovervågning, ligesom hans hus overvåges elektronisk af de kinesiske myndigheder.

En gave
Derfor argumenterede han også over for udenlandske medier, da han tændte for webkameraerne i tirsdags:

»Nu er det et år siden, jeg forsvandt i 81 døgn. Min familie og venner og alle andre interesserede spekulerede på, hvor jeg var. Mange af dem er nok også bekymrede her på årsdagen. Derfor er det en gave til dem: Jeg er lige her, og I kan se mig«.

»Det er også en gave til politiet, for de har travlt med at overvåge mig, aflytte min telefon og forsøge at aflure andre af mine ’hemmeligheder’. Men jeg har ingen hemmeligheder«, sagde Ai Weiwei til den britiske avis Guardian.

Kunstneren og aktivisten Ai Weiwei er løsladt Ifølge kunstneren er der mindst 15 overvågningskameraer på en strækning på 100 meter uden for hans hus, så det er nok det mest bevogtede område i Beijing. »De overvåger mig døgnet rundt. Nu har jeg sat fire kameraer op inde i huset, så de hele tiden kan se, hvad jeg laver. Det burde de være glade for«, lød det fra Ai Weiwei. »Farvel til alle mine lurere«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her