Det forkerte kostume kan sabotere en hel spillefilm. Sådan står der skrevet med store typer på London-museet Victoria & Alberts fuldkommen fremragende udstilling om Hollywood-kostumer. Og denne sandhed bør der ikke herske tvivl om, for sjuskes der med påklædningen, kan det blive fatalt for filmens succes, advarer instruktøren Martin Scorsese, der som bekendt står bag film som 'Taxi Driver', 'Goodfellas' og 'King of Comedy'. Behov for autencitet Scorsese medvirker i et af V&A-udstillingens såkaldte on-camera interviews, hvor man følger filmede dialoger mellem instruktører, skuespillere og kostumedesignere, og her understreger den amerikanske instruktør kostumernes enorme betydning for den vellykkede historie, mens kostumedesigner Sandy Powell, der arbejdede sammen med Scorsese på filmen 'Gangs of New York', kommer med bud på, hvad der blandt andet kan ske, hvis kostumerne rammer ved siden af rollen, og der ydermere skydes forkert i forhold til tidsperioden, omgivelserne og det sociale miljø, handlingen udspiller sig i. LÆS OGSÅMan tror knap sine egne øjne ved synet af kunstners teknik »Så opstår der forkerte og modsatrettede signaler, og det forvirrer publikum, der ender med at miste troen, ikke bare på figuren, men på hele filmen«, som Sandy Powell siger, og Scorsese supplerer med, at »publikum vil have autenticitet«. Under forberedelserne til 'Taxi Driver' bekymrede det kostumedesigner Ruth Morley, at tøjet til den første del af filmen om Travis Bickle (Robert de Niro) - en rødbrun læderjakke, et par jeans og en småternet skjorte - ikke virkede så brugt, som det skulle. Hertil sagde Martin Scorsese, »lad ham gå rundt med det, lad ham sove i det«, hvorefter Robert de Niro hoppede i tøjet og sled det nat og dag i flere uger før optagelserne. Fra 'Star Wars' til 'Borte med blæsten' Det er første gang, at kostumer fra Hollywoods 'golden age' forenes med kostumer fra nogle af tidens nyeste film. Mere end 130 kostumer fra film gennem rundt regnet hundrede år kan opleves side om side med alt det løse: hatte, fjer, sko, tasker, handsker, smykker, briller, kapper, hjelme og lyssværd fra 'Star Wars', skjolde og sandaler fra 'Ben Hur', samt hvad der ellers hører til kostumerne i film som 'Indiana Jones', 'Harry Potter', 'Avatar' og 'Pirates of the Caribbean'. Et af de tidligste kostumer er Scarlett O'Haras (Vivian Leighs) pompøse 'gardinkjole' fra 'Gone with the Wind' ('Borte med blæsten') fra 1939. Den blev designet af Walter Plunkett efter nærlæsning af Margaret Mitchells verdenskendte bestseller og et ophold i sydstaten Georgia, hvor Plunkett kastede sig over studier af borgernes påklædning i midten af 1800-tallet. Alene denne designers grundige research fortæller noget om arbejdet med at udforme det troværdige kostume. LÆS OGSÅTrentemøller og venner laver kunst til børn og unge i sorg En anden berømt kjole på udstillingen er modeskaberen Hubert de Givenchys superraffinerede sorte aftenkreation, båret af Audrey Hepburn i filmen 'Breakfast at Tiffany's' fra 1961. Men her er også Marilyn Monroes hvide susekjole fra 'The Seven Years Itch' ('Den søde Kløe'), 1955, skabt af hendes favoritdesigner William Tarvilla, der modtog fanbreve fra Marilyn ('Billy dear, please dress me forever, I love you, Marilyn'). Tarvilla stod for påklædningen i stort set samtlige af Marilyn Monroes film, og på udstillingen kan man desuden høre klip af instruktøren Billy Wilders klukkende bemærkninger, blandt andet denne: »Marilyn var aldrig interesseret i, hvad hun fik på, bare det viste noget«. I tre akter Knap så glamourøs, men ikke mindre interessant i dette univers af filmkostumer, er designeren Consalata Boyles noble og klassiske spadseredragt til Meryl Streep som Prime Minister Margaret Thatcher i 'The Iron Lady' fra 2011.
I forbindelse med figurens opbygning dykkede Boyle ned i hver eneste detalje af Thatchers ministerielle garderobe, blandt andet hendes foretrukne brand, det ærkeengelske Aquascutum, ligesom hun begravede sig i mængden af fotos og avisudklip for siden at skabe den gennemførte Jernlady, komplet med tasker, sko, hatte, brocher, skulderpuder og ikke mindst fruens solidt lakerede frisure. Udstillingen strækker sig over tre store, mørklagte scener, Act One, Act Two og Act Three, hvor samtlige kendte og mindeværdige kostumer illumineres af filmkulissernes store spotlights. Man oplever den samme fornemmelse, som når der blændes op for filmen i biografens bløde mørke, og det er naturligvis lige netop, hvad folkene bag den gennemført spektakulære iscenesættelse har tilstræbt og i den grad er lykkedes med. LÆS OGSÅUdstillinger inviterer dig til at kravle, blive forvirret og blive væk i kunsten Hver eneste opstilling af kostumer, og hver eneste gruppering med skuespillernes ansigter i 3D-printede projekteringer, der får eksempelvis Barbara Streisand til at blinke med det ene øje, kan næppe gøres bedre. Jeg har i hvert fald ikke fantasi til at forstille mig en mere elegant, mere charmerende og mere visuelt betagende præsentation, der tillige er oplysende og instruktiv på den sjove måde. Men vil man absolut finde nålen i høstakken, mangler det mest svedige og sexede stykke bomuldsjersey, der nogensinde er vist på et filmlærred: T-shirten, der demonstrerer Marlon Brandos svulmende overarme i den flerdobbelte oscarvinder 'A Streetcar Named Desire' ('Omstigning til Paradis'). Det var denne film, instrueret af Elia Kazan, der skabte moden med at bære sin T-shirt solo, uden skjorte over. Tidligere var den udelukkende undertrøje, og når Brandos svedige udgave ikke er med på udstillingen, er det muligvis, fordi den ikke længere eksisterer.
