Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kunstneren Eric Andersen diskuterer hans skjulte maleri bag den hvide væg sammen med konsevatoren, mens der gøres klar til åbningen af Statens Museum For Kunst.
Foto: Martin Bubandt Jensen.

Kunstneren Eric Andersen diskuterer hans skjulte maleri bag den hvide væg sammen med konsevatoren, mens der gøres klar til åbningen af Statens Museum For Kunst.

Kunst

Bag facaden Statens Museum genåbner med usynligt maleri

’Det skjulte maleri’ er blevet restaureret og klar til genåbningen af den gamle del af Statens Museum for Kunst.

Kunst

Det måler omkring 50 kvadratmeter, og dog må det helt sikkert finde sig i at blive overset.

Det er et af de største malerier i den faste samling på Statens Museum for Kunst, og når museet efter endt brandsikring på lørdag igen inviterer indenfor i den gamle bygning, vil værket tage imod i ny og forbedret form.

De færreste vil opdage det.

Man skal op i 1. sals højde til rundgangen omkring den store vestibule. Modsat indgangen.

Bukker man sig ned, vil man på et lille skilt bag et par ældre skulpturer af Kai Nielsen og Gerhard Henning kunne læse, at her befinder registreringsnummer KMS 7718 sig. Man har fundet ’Det skjulte maleri’.

Efter at være blevet restaureret dækkes det af et lag frisk, hvid maling, og vidste man ikke bedre, kunne man tro, at man stod over for en tom væg.

Usynlig kunst afdækket
»Det er glædeligt, at museets vandalisme omsider er ophørt«, siger en smågrinende Eric Andersen, da vi inden indvielsen af det renoverede hus får lov til at lægge vejen forbi værket for at konstatere, at dets omtumlede tilværelse nu er blevet lettet for det udsnit af Herman Ernst Freunds ’Ragnarok-frisen’, som hidtil har hængt på ’Det skjulte maleri’.

Frisen er blevet pillet ned og sendt i magasin. Bolte og skruer er fjernet og skaderne efter dem udbedret så præcist, som konservator Louise Cone formåede. Det var bl.a. et spørgsmål om at ramme de oprindelige farver, dér hvor ’Det skjulte maleri’ var blevet gennemhullet.

Historien går tilbage til 1990 og Eric Andersens omfangsrige ’Opus 90’, som han skabte til Statens Museum for Kunst. I værket indgik det 50 kvadratmeter store billede malet af kunstneren Lise Malinovsky direkte på en væg i museets daværende forhal.

Det blev afslutningsvis dækket af puds og maling og endte på museets inventarliste, da daværende direktør Villads Villadsen for 150.000 kroner overtog ’Opus 90’ med det hele. For den sum blev museet ikke blot ejere af ’Det skjulte maleri’, men bl.a. også af nogle stole og en række bokse med diverse indhold.

Væggen revet ned
Det er uvist, præcis i hvilket omfang de sidste stadig findes. Maleriet fik sin plads. Og det er, som museumsdirektør Allis Helleland noterer, et af de værker, museet har svært ved at flytte rundt på.

Hun afløste Villads Villadsen i 1994 og havde næppe søvnløse nætter ved tanken om, at muren med ’Det skjulte maleri’ i forbindelse med en ombygning i 1996 måtte væltes. Den løsning huede ikke Eric Andersen, og efter at både advokat og kulturministerium var blevet involveret, indgik direktøren i 1997 en officiel aftale om, at museet »uophørligt skal fremvise ’Det skjulte maleri’«.

Stats-vandalisme
Det blev førnævnte Louise Cones afgangsopgave fra Konservatorskolen at trække værket af muren og overføre det til førstesalen. Problemet opstod først, da det ikke fik lov til at være i fred, men blev udstyret med ’Ragnarok-frisen’.

»Vandalisme«, lød det fra en fortørnet Eric Andersen, der undrede sig over, at museet hængte et kunstværk oven på et andet, og sagen måtte endnu en tur omkring advokat og kulturministerium. Det er der gået nogle år og en del meningsudvekslinger med, før der på museet i forbindelse med den aktuelle ombygning tilsyneladende opstod bred enighed om at få sagen afsluttet.

Den er ikke af den slags, der skaber perlevenner, men der var smil på hos både en travl Allis Helleland og Eric Andersen, da de løb på hinanden i går.

»Nu er der sat punktum. Vi gør, hvad vi skal, og betragter og behandler ’Det skjulte maleri’ på lige fod med museets andre værker. Det indgår i det spænd på 700 års kunst, som vi dækker, men det er ikke alle historier, der er lige nemme at fortælle. Det repræsenterer en særlig ide, det lever af sin ide og får bl.a. liv, når pressen skriver om det«, siger Allis Helleland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det usynlige der findes

Hvori består kunsten, Eric Andersen?

»Der spilles på, at værket både er skjult og ikke skjult. Kunsten foregår i vores hoveder, i vores forestillinger, men samtidig ved vi, at ’Det skjulte maleri’ findes. Der er noget materie bag den hvide maling«.

»Et værk kan ikke stå alene. Kunsten er ikke noget afgrænset, den har ikke en sjæl i sig selv, men opstår i et interaktivt spil. I stedet for at tale om et billede med pæne farver, der står godt til sofaen, drejer det sig om proceduren. Om at indstille sig på de særlige betingelser«.

»Det andet er noget romantisk 1700-tals snak. Kunsten indgår i en sammenhæng. Den skal afspejle samfundet og de nye interaktive måder at leve på. Globaliseringen, de nye netværk«, siger Eric Andersen, der udtrykker fuld tilfredshed »med en fremragende konservering«.

»Så kan vi bl.a. diskutere, hvor tæt skulpturerne må stå på ’Det skjulte maleri’. Det skal som andre værker have plads, så man kan betragte det«, siger han.

»Skulpturerne bliver, hvor de er«, siger Allis Helleland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce