0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bag facaden Statens Museum genåbner med usynligt maleri

’Det skjulte maleri’ er blevet restaureret og klar til genåbningen af den gamle del af Statens Museum for Kunst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Bubandt Jensen.
Foto: Martin Bubandt Jensen.

Kunstneren Eric Andersen diskuterer hans skjulte maleri bag den hvide væg sammen med konsevatoren, mens der gøres klar til åbningen af Statens Museum For Kunst.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det måler omkring 50 kvadratmeter, og dog må det helt sikkert finde sig i at blive overset.

Det er et af de største malerier i den faste samling på Statens Museum for Kunst, og når museet efter endt brandsikring på lørdag igen inviterer indenfor i den gamle bygning, vil værket tage imod i ny og forbedret form.

De færreste vil opdage det.

Man skal op i 1. sals højde til rundgangen omkring den store vestibule. Modsat indgangen.

Bukker man sig ned, vil man på et lille skilt bag et par ældre skulpturer af Kai Nielsen og Gerhard Henning kunne læse, at her befinder registreringsnummer KMS 7718 sig. Man har fundet ’Det skjulte maleri’.

Efter at være blevet restaureret dækkes det af et lag frisk, hvid maling, og vidste man ikke bedre, kunne man tro, at man stod over for en tom væg.

Usynlig kunst afdækket
»Det er glædeligt, at museets vandalisme omsider er ophørt«, siger en smågrinende Eric Andersen, da vi inden indvielsen af det renoverede hus får lov til at lægge vejen forbi værket for at konstatere, at dets omtumlede tilværelse nu er blevet lettet for det udsnit af Herman Ernst Freunds ’Ragnarok-frisen’, som hidtil har hængt på ’Det skjulte maleri’.

Frisen er blevet pillet ned og sendt i magasin. Bolte og skruer er fjernet og skaderne efter dem udbedret så præcist, som konservator Louise Cone formåede. Det var bl.a. et spørgsmål om at ramme de oprindelige farver, dér hvor ’Det skjulte maleri’ var blevet gennemhullet.

Historien går tilbage til 1990 og Eric Andersens omfangsrige ’Opus 90’, som han skabte til Statens Museum for Kunst. I værket indgik det 50 kvadratmeter store billede malet af kunstneren Lise Malinovsky direkte på en væg i museets daværende forhal.

Det blev afslutningsvis dækket af puds og maling og endte på museets inventarliste, da daværende direktør Villads Villadsen for 150.000 kroner overtog ’Opus 90’ med det hele. For den sum blev museet ikke blot ejere af ’Det skjulte maleri’, men bl.a. også af nogle stole og en række bokse med diverse indhold.

Væggen revet ned
Det er uvist, præcis i hvilket omfang de sidste stadig findes. Maleriet fik sin plads. Og det er, som museumsdirektør Allis Helleland noterer, et af de værker, museet har svært ved at flytte rundt på.

Hun afløste Villads Villadsen i 1994 og havde næppe søvnløse nætter ved tanken om, at muren med ’Det skjulte maleri’ i forbindelse med en ombygning i 1996 måtte væltes. Den løsning huede ikke Eric Andersen, og efter at både advokat og kulturministerium var blevet involveret, indgik direktøren i 1997 en officiel aftale om, at museet »uophørligt skal fremvise ’Det skjulte maleri’«.

Stats-vandalisme
Det blev førnævnte Louise Cones afgangsopgave fra Konservatorskolen at trække værket af muren og overføre det til førstesalen. Problemet opstod først, da det ikke fik lov til at være i fred, men blev udstyret med ’Ragnarok-frisen’.

»Vandalisme«, lød det fra en fortørnet Eric Andersen, der undrede sig over, at museet hængte et kunstværk oven på et andet, og sagen måtte endnu en tur omkring advokat og kulturministerium. Det er der gået nogle år og en del meningsudvekslinger med, før der på museet i forbindelse med den aktuelle ombygning tilsyneladende opstod bred enighed om at få sagen afsluttet.

Den er ikke af den slags, der skaber perlevenner, men der var smil på hos både en travl Allis Helleland og Eric Andersen, da de løb på hinanden i går.

»Nu er der sat punktum. Vi gør, hvad vi skal, og betragter og behandler ’Det skjulte maleri’ på lige fod med museets andre værker. Det indgår i det spænd på 700 års kunst, som vi dækker, men det er ikke alle historier, der er lige nemme at fortælle. Det repræsenterer en særlig ide, det lever af sin ide og får bl.a. liv, når pressen skriver om det«, siger Allis Helleland.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter