Der er gået næsten halvandet år, siden godt 1.400 unikke kunstværker forsigtigt blev hentet ud af en lejlighed i München, som er hjem for den 80-årige pensionist Cornelius Gurlitt.
Alligevel er det store kunstfund først i går blevet kendt i offenligheden, som i dag fik et lille udvalg af de mange værker at se, da de blev vist frem på en pressekonference i Augsburg i Tyskland. Blandt værkerne var blandt andet et hidtil ukendt selvportræt af den tyske maler Otto Dix og et ligeledes ukendt maleri af Marc Chagall.




























