Et maleri af Emil Nolde fra 1904 er blevet stjålet fra Ølstrup Kirke ved Ringkøbing.
»Da vores graver kom klokken 11 i formiddag så hun, at vores Nolde var væk fra sin vanlige plads i koret, og så alarmerede hun alt, hvad der kunne alarmeres. Vi er temmelig chokerede og føler os i den grad trampet på«, siger sognepræst Inge-Dorthe Brønden Kaasgaard.




























