uenig. Forfatter Birgitte Kosovic mener, at PEN skal støtte udstilling af billederne.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

uenig. Forfatter Birgitte Kosovic mener, at PEN skal støtte udstilling af billederne.

Kunst

Dansk PEN er splittet i sag om racismedømt kunstner

Sagen om svenske kunstner Dan Park deler bestyrelsen i Dansk PEN.

Kunst

I foreningen Dansk PEN, der arbejder for skribenters og kunstneres ytringsfrihed, er bestyrelsen splittet, når det gælder sagen om svenske Dan Park.

Spørgsmålet er, om PEN skal støtte op om kunstneren og hjælpe med at udstille de kontroversielle værker, som fik ham fængslet i Sverige, eller holde sig væk. I morgen skal bestyrelsen drøfte netop det spørgsmål og afklare PEN’s officielle holdning til Dan Park.

Forfatteren Birgithe Kosovic, som både er medlem af netværket Fri Debat og bestyrelsen i PEN, vil have PEN til at bakke op om udstillingen af Dan Parks værker.

»Man kan ikke bare affeje debatten på forhånd ved at fortie og benægte kendsgerninger. Vi bliver i Dansk PEN nødt til aktivistisk at bidrage til, at billederne kommer ud«, siger Birgithe Kosovic.

Selv om værkerne ifølge Kosovic kan læses som direkte racistiske, mener hun, at man bliver nødt til at være åben for deres kritiske potentiale.

»Billederne kan i virkeligheden også læses som meget antiracistiske. De udstiller de såkaldte antiracisters intolerance, men også religiøs intolerance og dobbeltmoral. Hvis man ser på billederne i det perspektiv, lever de absolut op til PEN’s charter«, siger hun.

Strider imod PEN's charter

En opfattelse, som ikke alle af bestyrelsens medlemmer deler. Forfatter og journalist Lone Kühlmann siger, at PEN selvfølgelig ikke støtter, at kunstnere bliver fængslet for deres holdninger.

Men ifølge hende strider Dan Parks projekt mod PEN’s charter, der siger, at man ikke må opfordre til racisme og had.

»Som jeg ser det, og som jeg vil skyde på, at formand Anders Jerichow og et flertal i bestyrelsen ser det, er Dan Park ude på at lave ballade, og det er ikke noget, vi støtter. Jeg tror personligt ikke på, at det handler om ytringsfrihed. Hans udtalelser er racistiske«, siger hun og tilføjer:

»Jeg mener, det er meget klart, hvad PEN’s stilling må være i den her sag«.

Alle medlemmer af PEN tilslutter sig et charter, som bl.a. siger, at »de forpligter sig til at gøre deres yderste for at fordrive race-, klasse- og nationalt had og til at kæmpe for idealet om en menneskehed, der lever i fred i én verden«.

Udstilles i Danmark

I et debatindlæg i Politiken i lørdags kritiserede et andet bestyrelsesmedlem, Rune Engelbreth Larsen, på samme måde som Kühlmann på den ene side den svenske censur af Dan Park og på den anden ønsket om at udstille Parks værker i Danmark.

»Skal vi forbyde og retsforfølge det? Nej. Skal vi bidrage til at promovere og heroisere det? Aldrig«, skrev han.

LÆS DEBATINDLÆG

I sidste måned forsøgte Radio24Syv kortvarigt at stable en udstilling med Dan Parks værker på benene, men projektet blev droppet.

I stedet står Trykkefrihedsselskabet nu sammen med kunstner Kristian von Hornsleth for at vise Dan Park frem i Danmark. Galleri Hornsleth & Friends i København udstiller fra 23.-31. oktober de ni forbudte værker.

PEN-medlem: tvivlen på komme til ret

Forfatter Jens-Martin Eriksen er menigt medlem i Dansk PEN og medstifter af netværket Fri Debat, der som PEN kæmper for ytringsfrihed. Han mener, at det er PEN’s opgave at forsvare udstillingen af Dan Parks værker.

»Dan Park kritiserer ikke motiverne på billederne. Det er ikke de sorte, der er emnet for hans kunst eller kritik. Det er derimod de anstændige og politisk korrekte, som dækker over racismen mod de sorte, han er ude efter. Dem, der står bag de love, der nu har smidt ham i fængsel«.

Hvordan ved du det?

»Det siger min læsning af billederne. De mennesker, der har en anden oplevelse, må driste sig til at gå ind på mine præmisser, for de har ikke set billederne. De må lade tvivlen komme til sin ret. Vi bliver nødt til at se på billederne, og så kan vi dømme dem efterfølgende«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce