Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støtte. Med 4,8 mio. kroner i støtte fra Nordeafonden har museet KØS realiseret projektet ’Mindesmærker’ med debat af kunst i det offentlige rum, bl.a. Leif Sylvesters bronzeskulptur på Assistens Kirkegård i København.
Foto: Janus Engel (arkivfoto)

Støtte. Med 4,8 mio. kroner i støtte fra Nordeafonden har museet KØS realiseret projektet ’Mindesmærker’ med debat af kunst i det offentlige rum, bl.a. Leif Sylvesters bronzeskulptur på Assistens Kirkegård i København.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Private fonde holder danske museer og teatre i live med millioner

Undersøgelse af Kulturstyrelsen viser private fondes betydning for dansk kultur.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden 2009 har de danske erhvervsdrivende og almennyttige fondes bidrag til museer og teatre været stigende. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kulturstyrelsen, som har indhentet oplysninger hos en lang række af landets teatre og museer.

De 98 statsanerkendte museer modtog i 2013 omkring 429 millioner kroner i tilskud fra private fonde – en stigning på ca. 74 procent.

På teaterområdet var beløbet lavere, nemlig godt 68 millioner kroner, men her var stigningen til gengæld på 84,5 procent.

LÆS OGSÅ

»Uden fondenes støtte kunne det slet ikke lade sig gøre at drive museerne«, siger Christine Buhl Andersen, der er formand for Organisationen Danske Museer og direktør for museet KØS:

»Fondene har en afgørende betydning for det, danske museer laver«.

Netop på museumsområdet har fondene i dag en stor andel i bygninger, udstillinger og aktiviteter, lyder hendes vurdering.

Og hun ser udviklingen som positiv.

»Nogle gange bliver projekterne ligefrem større, fordi fondene vil se det i en større skala«, siger hun.

Blåstempling af fondsverdenen
Også på Christiansborg er der udbredt enighed om, at de store fonde bidrager væsentligt til de danske samfund, og at området ikke kræver større indgreb. I går blev en ny fondslov vedtaget med stor opbakning fra Folketingets partier. 109 stemte for og ingen imod loven.

Selv Enhedslisten gav deres tilslutning. Partiet har ellers tidligere forholdt sig kritisk til fondenes ret til skattefradrag på 125 procent, når de yder støtte.

»Vi mener stadig, at det er forkert, at de får en overkompensation, når de giver penge til et godt formål. De penge ville jeg hellere have set i statskassen. Men loven er bedre end ingenting«, lyder det fra Enhedslistens kulturordfører, Jørgen Arbo-Bæhr.

Målet med loven er at skabe en smule større gennemsigtighed i et område, der traditionelt har været mere mørkelagt end andre dele af samfundet.

Men loven medfører reelt kun »små justeringer plus en styrkelse af revisorernes tilsynspligt«, vurderer Anker Brink Lund, professor ved CBS Center for Civilsamfundsstudier.

»Det er en helt klar politisk blåstempling af hele fondsverdenen. Man siger o.k., det vil vi gerne have i vores samfund, og det vil vi gerne have på disse betingelser«, siger direktør Arne Bundgaard fra konsulentfirmaet Kraft & Partners, der udgiver den årlige ’Fondsanalyse’.

Krav til fondsetik

Den store stigning i fondsmidler til kulturområdet sker på et tidspunkt, hvor statens kulturbudget stagnerer, og de kommunale kulturbudgetter bliver mindre.

Fra 2009 til 2014 faldt det beløb, som de danske kommuner afsatte til kultur- og biblioteksområdet, samtidig med 14,4 procent, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hos Nordeafonden, der i år uddeler over 50 millioner kroner i fondsstøtte til kulturlivet, mener direktør Henrik Lehmann Andersen, at den nye situation giver fondene et større samfundsansvar.

»Jo mere den økonomiske balance skifter fra staten til fondene, desto stærkere skal vores etiske virkelighed jo være. Vi skal være mere opmærksomme på samfundstendenserne og velfærdssamfundets udvikling. Det skal med i vores etiske ballast«, siger direktøren.

LÆS OGSÅ

Men ikke alle anskuer de store fondes voksende betydning i dansk kultur som et ubetinget gode. Sociolog Christoph Houman Ellersgaard er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling med arbejdstitlen ’Magteliten i Danmark’ ved Københavns Universitet.

Han siger:

»Vi luller os i søvn med ideen om, at fondene overordnet set bidrager med noget godt for samfundet. Vi spørger ikke os selv, om vi kan gøre det bedre eller mere demokratisk. Vi undgår at finde ud af, om de i virkeligheden fører en lille gruppes interesser igennem«.

Politiken vil i den kommende tid sætte fokus på de store fondes betydning for dansk kultur.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden