Intentionen med Dan Parks kunst er at kritisere den politiske korrekthed, forklarer kunstneren, der fra mandag udstiller i København. »Og så det med, at mine plakater motiverer til vold, kan jeg kun sige nej, den eneste vold, de motiverer til, er vold mod mig i så fald«. Kilde: politiken.tv/ Finn Frandsen

Kunst

Dan Parks forbudte billeder vises på Christiansborg i dag

Torsdag eftermiddag ferniseres kopier af de ni værker, der er blevet beslaglagt i Sverige.

Kunst

I dag klokken 17 er Trykkefrihedsselskabet og Dansk Folkeparti værter ved en hurtigt arrangeret fernisering.

I går, onsdag, modtog gallerist og kunstner Kristian von Hornsleth dødstrusler og trak sig som udstiller af den svenske kunstner Dan Parks værker.

LÆS ARTIKEL

Men det har ikke fået Dan Parks danske støtter til at give op, og derfor er ferniseringen i al hast flyttet til Christiansborg.

»Vi har valgt de ni værker, der er forbudte og blevet beslaglagt i Sverige, og som skal destrueres. Det er kopier af dem, der udstilles«, forklarer arrangør Aia Fog fra Dansk Folkeparti.

Det betyder, at man bag Christiansborgs tykke mure vil kunne se billeder af tre sorte navngivne mænd med løkker om halsen og teksten 'hang on afrofobians' samt naivistiske tegningetekster som 'this is not a cracknigger or is it?' og 'en vit tack. I hate blacks'. Værker, der har givet Dan Park en racismedom i hjemlandet.

LÆS INTERVIEW MED DAN PARK

Men Aia Fog mener ikke, at de ni værker er noget at hidse sig op over.

»Jeg synes ikke, de er specielt provokerende. Man må jo diskutere dem i stedet for at true sig til tavhshed«, siger hun.

Kunstneren deltager selv i dagens fernisering, mens Katrine Winkel Holm fra Trykkefrihedsselskabet samt folketingsmedlem Alex Arentsen (DF) og medlem af Borgerrepræsentationen i København Rasmus Jarlov (K) holder taler.

Arrangementet er kun for inviterede.

Demonstration til formiddag

Torsdag formiddag klokken 11.30 har menneskerettighedsgruppen African Empowerment Center (AEC) indkaldt til en demonstration mod visningen af Dan Parks billeder.

Den foregår på Kgs. Nytorv, og blandt talerne er Ulrik Kohl, som er borgerrettighedsordfører for Enhedslisten i København og medlem af Borgerrepræsentationen.

»Det er fejt at true folk på livet, uanset hvem der står bag og hvem som er mål for truslerne. Det er præcis derfor, vi bakker op om de sorte mennesker og jøder, der har været ofre for Dan Parks langvarige og racistiske hetz, som Trykkefrihedsselskabet og Dansk Folkeparti nu fortsætter«, udtaler Ulrik Kohl.

African Empowerment Center holdt en lignende demonstration i sidste uge foran Christiansborg.

LÆS REPORTAGE

Opdatering: Tidligere fremgik det af artiklen, at alle var velkomne til ferniseringen i det omfang, vagterne på Christiansborg tillod det. Det er ikke tilfældet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce