Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Covermodel.dk
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Side 9-pigen udstilles som kunst

Dansk kunstner rejser verden rundt med en udstilling om 'naboens datter'.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Naboens datter – mere eller mindre påklædt«. Sådan lyder det originale koncept for Ekstra Bladets berømte side 9-pige, der så dagens lys i 1976 og siden daglig har begejstret, nok især mænd, med top- og bundløse piger som en pause mellem avisens mere blodige krimihistorier og hårdtslående afsløringer.

»Side 9-pigen er interessant som kulturfænomen, og hun fortæller os en masse om vores samfund. Det her med, at det er almindelige amatørpiger, gymnasieelever, skolelærere eller frisørelever, det er noget helt unikt dansk. I alle andre lande er det kun professionelle modeller, der optræder i formiddagsaviserne«, siger kunstneren Jens Haaning.

Torsdag aften havde han inviteret til foredrag i Den Frie Udstillingsbygning, hvor hans projekt ’A look at the 33-year-old newspaper phenomenon in Denmark: The Page 9-girls’ stod til diskussion. Den danske kunstner har fulgt side 9-pigens udvikling, især siden konceptet for de frække piger blev relanceret i 2008.

Her blev side 9-pigen ifølge kunstneren »lidt mere kvindevenlig og lødig og mindre pornografisk«. Og det er da også sjældent, at man ser decideret nøgenhed på side 9 nu om dage.

Hud er der masser af, men de fleste piger beholder bh’en eller bikinitoppen på og altid trusserne, hvilket står i skarp kontrast til tidligere tiders »glatbarberede øksehug«, som en fotochef på Ekstra Bladet engang formulerede sin antipati over for det mere pornoagtige og afklædte look, der havde vundet frem blandt side 9-pigerne.

Nu er side 9-pigen en rimelig naturlig pige uden for meget silikone, og sammen med billedet af hende bliver der hver dag trykt et lille interview med poesibogsspørgsmål som ’Hvad er det bedste ved dig?’, ’Har du en kæreste’ og ’Hvad er din drømmedate?’.

»De her tekster forklarer den komplekse konstruktion, som side 9-pigen er. Jeg har udstillet side 9-pige-projektet i hele verden, f.eks. i Lagos i Nigeria, og der troede de, at hvis man stillede op til sådan et billede, så måtte det være ens eneste mulighed for at få mad. For dernede er det det mest nedværdigende, man kan forestille sig. Men de danske side 9-piger har jo netop ikke nogen økonomisk motivation, de får kun 1.000 kroner, som de skal betale skat af«, siger Jens Haaning, der økonomisk sammenligner det med »en dag i et supermarked som ufaglært«.

Foran ham i udstillingsrummet sidder en mindre lytterskare på klapstole og tørster efter et kunstnerisk blik på side 9-pigen. Og det er da et æggende tema for en kunstdiskussion, der jo ellers ofte plejer at cirkle omkring nogle mere akademiske tematikker.

Jorden rundt med side 9
Jens Haaning har til projektet sakset i mange måneders Ekstra Bladet og fundet frem til 33 udvalgte piger. 33 er ifølge kunstneren både statistisk relativt repræsentativt for en blandet gruppe piger og svarer samtidig til det antal år, side 9-pigen har været en del af den danske mediebevidsthed.

Pigerne har han samlet i en bog og en række prints, hvor han har fået oversat interviewene til engelsk, og de har været en tur Jorden rundt på forskellige udstillingssteder.

»Det sjove ved udstillingen er, at hvis folk først går i gang med at læse teksterne, så læser de dem alle 33. Simpelthen fordi det er så fascinerende at læse om, hvem de her piger er. På den måde har jeg nærmest lavet et etnografisk dokument. Jeg mener, at side 9-pigen er en slags moderne guldhorn og burde komme på Nationalmuseet«, siger han og læser som eksempel op om Natascha fra Holstebro, at hun får mange komplimenter for sin mund, er vild med film og kød og drømmer om at blive rockstjerne.

Når side 9-pigerne fortæller om deres liv, er det nogenlunde sikkert, at de er mellem 18 og 25 år, en del under uddannelse, men også piger, der arbejder »i Matas«, »på autoværksted«, »i Næstved Kommune«, »som folkeskolelærer« og så videre.

Nogle angiver, at de »leder efter en læreplads«, andre, at deres kærester »syntes, det kunne være frækt«, som årsag til, at de stiller op som side 9-pige. Man får dermed et indblik i pigernes sociale, uddannelsesmæssige og ægteskabelige stand. Hvilket afslører et rimelig spredt felt af ’naboens søde datter’.
»Selve konceptet for side 9-pigen, som det blev nedskrevet for 33 år siden og stadig gælder i dag, er jeg noget mystificeret over for. Hvorfor skal det være ’naboens datter’? Det lyder jo nærmest incestuøst. Det kunne jo lige så godt hedde ’naboen’, hun kunne vel også være en flot kvinde«, spørger kunstneren salen i Den Frie Udstillingsbygning, der fniser til svar.

Og det er da også svært sådan helt sagligt at forholde sig til nøgne piger fra et formiddagsblad.

»Jeg har været sådan lidt bekymret for at skrive mig ind i den der lange kunstnertradition af mænd, der laver noget med nøgne kvinder i deres kunst, fra croquistegning til sådan mere mandschauvinistiske ytringer. Det har jeg måttet forklare meget, og da Ekstra Bladet her i sidste uge inviterede mig til kåringen af Årets Side 9-Pige på en lummer natklub, tænkte jeg også, at det var bedst at blive væk«, siger han og forklarer sig med, at Ekstra Bladet på mange måder »stadig er lavkultur, som mange ikke vil indrømme, at de kigger i«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Den mærkelige kvindefrigørelse
Men som kunstner laver du vel projekter, der skal ændre eller forbedre verden? Hvordan ønsker du, at min verden skal ændre sig ved at se på dine 33 side 9-piger, spørger en ung kvinde i salen så.

»For mange folk er side 9-piger noget, man kigger på, mens man venter på sin falafel på en shawarmabar. Men jeg mener, at pigerne kan være med til at forklare den her mærkelige kvindefrigørelse, vi har haft, hvor alle skal være selvstændige og kunne klare sig selv. Side 9-pigerne ligger et sted mellem seksuel frigørelse, flirt og tolerance. De er et dokument om vores forhold til kvindekroppen«.

Og det er derfor, at Jens Haaning mener, at interessen for de danske side 9-piger har været så stor i udlandet, hvor han nu skal til at oversætte projektet til ungarsk.

Men hvordan står det til med kvindefrigørelsen i forhold til pigerne, vil den unge kvinde i salen have kunstnerens svar på?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nogle vil jo sige, at det er den ultimative frigørelse, at alle kan gøre, hvad de vil med deres krop«, undviger Jens Haaning for at undgå for eller imod-side 9-piger-retorikken. »Men side 9-pigen indeholder netop en dobbelthed, både det totalt kvindeundertrykkende, hvor kvinden optræder som krop og objekt. Og så det seksuelt frigørende i, at ingen eller intet tvinger dem. Det fortæller noget om, hvem vi er som civilisation«, siger kunstneren og understreger, at han ikke er stødt på andre fora, måske bortset fra diverse sexgrupper på nettet, hvor kvinder uden økonomisk motivation stiller op uden tøj på.

»Det er vel en form for selvrealisering, der ligger i det«.

Tilbage på storskærmen smiler Katrine, 25 år, fra Lyngby ned til os i salen. Men hun ved jo heller ikke, at vi sidder og kloger os på hende.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden