Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
realistisk. Den nye plan for Kunsthal Charlottenborg forholder sig mere realistisk til økonomien, siger rektor for kunstakademiet Sanne Kofod Olsen.
Foto: Janus Engel

realistisk. Den nye plan for Kunsthal Charlottenborg forholder sig mere realistisk til økonomien, siger rektor for kunstakademiet Sanne Kofod Olsen.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Charlottenborg krymper og skærer ned på udstillinger

Kunsthallen lægger stilen om efter syv års fejlslagne »drømmerier«

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre gange i løbet af de seneste syv år er Kunsthal Charlottenborg snublet over egne ben, endt i økonomiske vanskeligheder og har derefter udskiftet ledelsen for blot at gentage fortidens fejl med samme resultat.

Sådan lyder analysen af Kunsthal Charlottenborgs vanskeligheder i grove træk i en ny plan, som det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har lavet. Planen skal trække kunsthallen i en ny retning over de næste fire år.

»Man har drømt en hel masse og ikke kigget på realiteterne. Men hvis man tager udgangspunkt i økonomien frem for drømmene og har en mere realistisk forestilling om, hvor mange penge man kan skaffe, så kan det godt lade sig gøre«, siger Sanne Kofod Olsen, der som rektor for kunstakademiet er øverste ansvarlige for kunsthallen.

Fra seks til tre årlige udstillinger

Det var daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K), der tilbage i 2006 fik gennemført, at Charlottenborg skulle være international kunsthal.

Efter en række problemer blev kunsthallen lagt under Kunstakademiets Billedkunstskoler i 2012, og således har akademiet altså også har en aktie i det aktuelle sammenbrud, hvor den kunstnerisk populære direktør Jacob Fabricius i januar blev sendt på porten med en fratrædelsessum på 960.000 kroner efter at have overskredet sit udstillingsbudget med 860.000 kroner.

En beslutning, Sanne Kofod Olsen kalder »ledelsesmæssigt ansvarlig i situationen« og ikke vil kommentere yderligere.

Som led i den nye plan vil antallet af store internationale udstillinger blive skåret ned fra seks om året til to-tre, og selve udstillingsarealet på Charlottenborg bliver mindre ved at inddrage tre rum til andre formål.

»Tager man nogle af de mange kvadratmeter fra og bruger dem til noget andet relevant, så mener vi, at man skaber en bedre og mere holdbar situation – både økonomisk og hvad angår de menneskelige ressourcer«, siger Sanne Kofod Olsen.

Ifølge hende er planens væsentligste punkter på den ene side at skrue op for formidlingen og udvikle et nyt publikum og på den anden side at intensivere samarbejdet med kunstakademiet.

Så det bliver et mindre spektakulært Charlottenborg?

»Udstillingerne bliver ikke nødvendigvis mindre spektakulære, men de bliver færre og varer længere. Desuden kan man lave arrangementer, performances, koncerter og lignende – der er et kæmpe potentiale i alle de københavnske festivaler, der altid er på udkig efter rum«.

Kunstner: Det er uambitiøst

Planen bliver dog ikke mødt med jubel over hele linjen. Kunstneren Bjørnstjerne Christiansen fra kunstnergruppen Superflex har både udstillet på Charlottenborg og siddet i bestyrelsen inden fusionen med kunstakademiet, og han kalder planen en falliterklæring:

»Realistisk? Jeg vil kalde det uambitiøst«, siger han om ideen om at skrue ned for pladsen og udstillingerne.

Ifølge Christiansen er Charlottenborgs grundlæggende problem, at kunsthallen er underfinansieret fra statslig side, og at det derfor er svært at lokke fonde til at investere i det, som han betragter som en af landets vigtigste kunstinstitutioner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jacob Fabricius (den afgåede direktør, red.) gjorde det rigtige og viste, hvad kunsthallen kunne, og fik trukket tilskuerne tilbage. Nu går man ned i ambitionsniveau – og det betyder, at det aldrig kommer op igen«, siger han.

Det var en fejl at lægge Charlottenborg under akademiet, der nu står med et stort og umuligt læs

»Det var en fejl at lægge Charlottenborg under akademiet, der nu står med et stort og umuligt læs. Derfor kan jeg godt forstå Sanne Kofod Olsen, men det gør ikke beslutningen rigtig. Det er uambitiøst på vegne af kunsten og borgerne. Det er en total falliterklæring, og det havde været bedre at lukke Charlottenborg i trods. Så kunne det stå på den vigtigste adresse i København og forfalde som et symbol på et samfund, hvor man ikke vil give plads til kunstnerisk fritænkning«.

En »god overgangsløsning«

Anderledes positivt bliver fremtidsplanerne modtaget af Maria Gadegaard, der er leder af kunsthallen Gl. Holtegaard og i halvandet år sad som konstitueret direktør for Charlottenborg mellem de to første direktører.

»Lige nu er succesparameteret at skabe stabilitet, og det ønske er planen et stærkt udtryk for. Det ser overordnet fornuftigt ud«, siger hun.

»Jeg ser det som en realistisk måde at krisestyre en kunsthal på: De samler op, hvor de kan, og udvikler det langsomt derfra. Det kræver både kunstfagligt og administrativt ekstremt præcis styring «.

For Maria Gadegaard er planen dog kun god som et værktøj til at skabe ro nok til, at man kan begynde at skrue op for ambitionerne igen – en plan for en overgangsperiode, hvor man skal være opmærksom på ikke at lade kunstakademiet smelte sammen med kunsthallen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage til et kunstnerdrevet Charlottenborg

Andre steder i kunstverdenen er der et ønske om at tænke Charlotteborg helt om og til dels føre det tilbage til tiden, før det blev international kunsthal.

Kunstner Jytte Rex sad i bestyrelsen, da Charlottenborg var kunstnerstyret. Hun har sammen med en række andre kunstnere sendt et forslag til kulturministeren om at vende tilbage til et kunstnerstyret hus med et stærkt sekretariat.

»Det handler ikke om at drømme sig tilbage, men grundsubstansen fungerede godt. Charlottenborg er langt større end en del af kunstakademiet – og uanset at man gør udstillingspladsen mindre, tror jeg, at det strander økonomisk, når man vil drive international kunsthal«, siger hun.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden