Skybrudsramte malerier kan godt restaureres

skade. 'Portræt af Lorenzo Cybo' (1523) af Parmigianino er et af de værker på States Museum for Kunst, der har taget skade.
skade. 'Portræt af Lorenzo Cybo' (1523) af Parmigianino er et af de værker på States Museum for Kunst, der har taget skade.
Lyt til artiklen

Skybruddet i lørdags var så kraftigt, at der sivede vand ind fra taget og ned ad væggene og beskadigede otte ældre malerier i den hvide tilbygning på Statens Museum for Kunst i København. Men situationen er under kontrol, oplyser presseansvarlig Jakob Fibiger. »De otte værker, der har været i berøring med vand, bliver nu inspiceret af vores konservatorer, der oplyser, at skaderne ikke er uoprettelige«, siger han. LÆS OGSÅFestivalleder om vandskader: »Vi snakker flere hundred tusinde kroner« Blandt de beskadigede værker er et kvindeportræt og et mandeportræt af den italienske renæssancemaler Federico Barocci (1526-1612) og værket ’Portræt af Lorenzo Cybo’ af den italienske maler Parmigianino (1503-1540). Men også to værker af Keilhau, et værk af Karel van Mander III, et af Simon de Vlieger og et værk af en anonym kunstner fra 1540 har fået vandskader. Større omkostninger Ud over de otte værker har museet også fjernet andre værker fra de vægge, hvor der er sivet vand ned fra taget, for at sikre dem mod eventuelle nye skybrud. Som alle andre steder i byen er det overfyldte kloakker, der indirekte er skyld i vandskaderne. For da kloakkerne ikke kunne tage mere vand, blev nedløbsrørene fulde, så vandet i stedet samlede sig på taget og sivede ind i bygningen. LÆS OGSÅSkybrud koster jazzfestival dyrt Museet har også vandskader i kælderen, men ikke i de dele, hvor museet har opmagasineret malerier. Alligevel undersøger man nu fugtforholdene og klimareguleringen i samtlige magasiner. Derimod er der skader på computere, møbler og museets biograf. »Vi kalkulerer med større omkostninger til materielle skader, men har ikke gjort beløbet op endnu. Og fremadrettet må vi forberede os på, at der kan komme lignende skybrud og gardere os imod dem«, siger Jakob Fibiger. Skeletter risikerer at flække Også Tivoli, der måtte evakuere publikum om lørdagen, er ramt af skybruddet. Det er især gået ud over Koncertsalen, som har måttet aflyse flere koncerter. Men det værste er, at nodearkivet er ramt. Endnu har Tivoli dog ikke overblik over, om uerstattelige originaler er blevet ødelagt, oplyser underdirektør Stine Lolk:

»En del noder er kommet til skade. Men de skal frysetørres, så vi må ikke røre dem og ved derfor ikke, om det er noder af høj eller lav værdi«, siger hun. Vandskaderne har også skabt frygt for, at en omfattende samling af middelalderskeletter vil gå tabt. De mange knogledele lå under det medicinskhistoriske museum Medicinsk Museion i Bredgade i København, hvor vandet fossede ind gennem kældervinduer og murværk. Her har museet en stor samling skeletter fra klosterkirkegården ved Æbelholt og fra blandt andet pestkirkegårde. Skeletdelene er nu bløde og risikerer at flække eller gå til. Ingen har stået over for opgaver af den kaliber før. »Konservatorerne har et stort problem. Det er en kæmpestor faglig udfordring«, siger museumschef Thomas Söderqvist. Samlingen, der er historisk unik, vil efter alt at dømme skulle evakueres, vurderer han. Gulvene i kælderen under den historiske ejendom er tilsyneladende undermineret efter skybruddet, og hele bygningen risikerer sætningsskader. Mange samlinger er intakte På Glyptoteket måtte alt mandskab kaldes ind i weekenden, men »verdenskunsten har ikke lidt tab«, siger direktør Flemming Friborg. Også på Den Hirschsprungske Samling er kunstværkerne intakte, vandet er gået ud over kontorer i kælderen og strømforsyningen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her