Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

protest. En anti-Renoir-bevægelse er opstået i USA, her i Boston.
Foto: Lane Turner/AP

protest. En anti-Renoir-bevægelse er opstået i USA, her i Boston.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rasende demonstranter i Boston: »Renoir er en elendig maler«

Den anerkendte franske impressionist-maler, Auguste Renoir, er blevet centrum for en protestbevægelse startet på Instagram.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans verdensberømte landskaber er »sødsuppe«. Hans sart belyste blomster og løvtræer, som sælges for millionbeløb, er »kruseduller«, som ikke har noget at gøre på et kunstmuseum.

Den kanoniserede, internationalt anerkendte Auguste Renoir er blevet skydeskive. Hans impressionistiske malerier er grundpensum for kunsthistorikere, hans værker rubriceres uantastet som verdensklasse - indtil nu, hvor der er opstået en anti-Renoir-bevægelse, som foreløbig kræver franskmandens »forrådnede vegetation« pillet ned fra vægge og sale på Museum of Fine Arts i Boston, USA.

Det begyndte i foråret, hvor amerikanske Max Geller på Det Hvide Hus’ hjemmeside opfordrede præsident Obama til at fjerne alle Renoir-malerier fra National Gallery i Washington D.C. Den appel trak ikke mange reaktioner, men derpå åbnede Geller på Instagram protestgruppen 'Renoir sucks at painting' (Renoir er en elendig maler, red.), og nu er en decideret anti-Renoir-bevægelse gået i protest foran kunstmuseet i Boston med krav om, at alle museets Renoir-malerier fjernes. På protestskilte og bannere står der: »Re-NO-ir«, »Renoir sucks at painting« og »Æstetisk terrorisme«.

Guerrilla Art Lecture. Coming to a confused art museum near you. #renoirsucksatpainting

Et billede slået op af Renoir Sucks At Painting (@renoir_sucks_at_painting) den

Det er ikke fransk impressionisme som sådan, bevægelsen retter sig imod. Det er udelukkende Renoir.

»Jeg hader Renoir, fordi han er den mest overvurderede kunstner øst, vest, nord og syd for Seinen. I virkeligheden er træer smukke (...). Hvis man skulle følge Renoirs udlægning, er træer bare en samling hæslige, grønne krusseduller ...«, har Max Geller sagt til amerikanske medier.

Her provokerer han den etablerede kunstsmag med udtalelser om Renoirs døde øjne og talentløse pletter på malerier, der er totalt overvurderede. Kunstmuseer har rigeligt af »døde, hvide mænd« i forvejen, mener han og har foreløbig samlet et par tusinde følgere.

Kunst kræver provokation

Som en bemærkelsesværdig undtagelse har kunstmuseet ikke reageret mod flokken udenfor, men Renoirs efterkommer, Genevieve Renoir, har raset og forsvaret sin fjerne slægtning, og både lokale og internationale medier har taget sagen op. Nogle morer sig og opfatter det som ironi og en form for satirisk protest mod en stivnet kunstverden, mens blandt andre The Guardian’s anerkendte skribent, Jonathan Jones, tager protesten alvorligt.

»Kunstverdenen er kollapset«, indleder han i chok over, at Renoirs kunst kaldes talentløs.

Men derpå anerkender kunstskribenten protesterne, et stykke ad vejen i hvert fald.

»Det er nødvendigt at tage stilling til kunst. For at elske nogle kunstnere, må man nødvendigvis hade andre«, skriver Jonathan Jones, der er enig med Geller i, at kunst ikke nødvendigvis bliver stor kunst af at hænge på et museum.

Og ligesom kunstmuseet Aros i Aarhus netop nu åbner en Monet-udstilling, der prøver at se gennem Monet-klichéerne og en bredt accepteret begejstring, der gør, at ingen længere ser åkander og høstakke, opfordrer kunstskribenten i The Guardian til, at man som Geller bliver ved med at stille spørgsmål ved den etablerede kanon, for at kunsten skal blive ved at udvikle sig.

»Vi skal ikke bare acceptere blind konsensus om, hvad stor kunst er. (...) Definitionen af kunstens kanon har skabt et panteon af topkunstnere, som museer ofte udstiller uden at stille spørgsmål ved dem«, skriver Jonathan Jones og understreger, at levende kunst er afhængig af kritik. Ellers dør den.

Kunstverdenen er kollapset

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men så stopper enigheden med anti-Renoir-bevægelsen også. For bevægelsen er helt galt på den, mener Jones, der kritiserer Gellers grunde til at hade Renoir og sukker over protestbevægelsens kritik af de såkaldt talentløse grønne pletter, som udgør Renoirs træer, og som ifølge protesterne ikke yder virkelighedens træer nogen retfærdighed.

»Hvor skal jeg begynde? Behøver jeg at forklare, at Renoir tilhørte en kunstbevægelse kaldet impressionisme?«, sukker Jonathan Jones og minder om, at impressionisterne netop forsøgte at male de indtryk og oplevelser, en natur i evig forandring gav dem – og ikke bare »pedantisk at reproducere« træer eller blomster.

Men protesterne fortsætter. Endnu en af bevægelsens frontfigurer, stamcelle-forskeren Ben Ewen-Campen fra Harvard-universitetet, siger til BBC, at Renoirs malerier på Boston-museet gør ham trist og forstemt. Når der er så meget andet god kunst i museets samlinger mener han ikke, at museet bør udsætte ham for »Renoirs lyserøde, slørede kvinder og skræmmende babyer«.

Hvis formålet med protesterne er opmærksomhed, har anti-Renoir-bevægelsen fået den.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden