Forberedelse. Jeannette Ehlers på udstillingsstedet Astrid Noacks Atelier på Rådmandsgade 34 i København, hvor hun udstiller installationen 'Because The Spirits: A Conversation'.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Forberedelse. Jeannette Ehlers på udstillingsstedet Astrid Noacks Atelier på Rådmandsgade 34 i København, hvor hun udstiller installationen 'Because The Spirits: A Conversation'.

Kunst

»Vi har hvidvasket historien om Danmarks slaver«

Kunstner Jeannette Ehlers mener, vi skal tage vores fortid som slavenation på os for at forstå verdens strukturelle racisme.

Kunst

I 2008 besøgte Jeannette Ehlers de steder i Ghana, hvorfra slavegjorte afrikanere blev sendt over Atlanterhavet for at arbejde i plantagerne i den tidligere danske koloni Dansk Vestindien.

Besøget blev en »historisk og personlig mavepuster«, og siden har hun bearbejdet den danske slavehistorie i sin kunst.

Jeannette Ehlers er aktuel med en udstilling på Nørrebro og modtog i juni Kunstkritikerprisen 2015 for sit arbejde.

FRA ARKIVET:

»Vi kender ikke særlig meget til kolonitidens grusomheder. Vi har hvidvasket historien om Danmarks slaver«, siger Jeannette Ehlers, der har en dansk mor og en far fra Caribien, som er efterkommer af afrikanske slaver.

Omkring 75.000 mennesker blev sendt fra Afrika til øerne, som Danmark koloniserede i 1600- og 1700-tallet. Slaveriet ophørte i 1848, og i 2017 er det 100 år siden, Danmark frasolgte Dansk Vestindien. Før rejsen til Ghana kendte Jeannette Ehlers ikke selv meget til dansk kolonihistorie.

Den moderne verden er baseret på racistiske strukturer, og vi har været med til at bygge den skævhed op

»Jeg havde selvfølgelig hørt om de tidligere Dansk-vestindiske Øer, men nærmest omtalt som nogle paradisøer, som vi solgte. Paradisøer! Det var et mareridt for langt de fleste, der var der«, siger hun.

Når Jeannette Ehlers ser slaveriet omtalt, bliver det altid nævnt, at Danmark var det første land, der forbød slavehandel. Men slaveriet fortsatte, påpeger hun.

FRA ARKIVET:

»Vi holdt bare op med at fragte slaver over Atlanterhavet, fordi det var for bekosteligt, og gik i stedet over til at avle slaverne ude på øerne«, siger hun.

»Jeg er vred over historien – og over, at strukturerne fra dengang stadig består«.

For verdens sorte og farvede mennesker har stadig dårligere vilkår end ’den hvide mand’«, siger hun: Færre muligheder, penge, dårligere jobs.

»Den moderne verden er baseret på racistiske strukturer, og vi har været med til at bygge den skævhed op«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce