Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For børn. ARoS er blandt de kunstmuseer, som tænker i kunstformidling til børn. Foto: PR

For børn. ARoS er blandt de kunstmuseer, som tænker i kunstformidling til børn. Foto: PR

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn skal også have det sjovt på museum

De yngste skal føle sig lige så berigede som deres kulturinteresserede ophav.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor er det væsentligt, at børn får et bevidst forhold til kultur?

Jo, fordi voksnes kulturforbrug er præget af det, som de har fået indpodet som små. Kultur er vaner, hævdes det.

Derfor er kultur også et spørgsmål om tilvænning.

Det bemærker lektor Lise Lyck fra Copenhagen Business School i sit nye forskningsprojekt ’Museer – Hvorfor og hvordan’. Børn er fremtidens kulturforbrugere, og derfor er museer for børn en investering i det publikum, der en skønne dag skal fylde institutionerne forklædt som voksne.

LÆS OGSÅ I sit projekt giver Lise Lyck nogle plausible grunde til, hvorfor de allermindste brugere er en væsentlig fokusgruppe for et museum. For eksempel besøger man ikke bare et museum for at blive klogere.

En oplevelse for alle
Man gør det også for at få noget til fælles med andre. Og går en hel familie: far, mor og børn på museum, er det både for at få noget at tale om, når de er dér, og når de er kommet hjem.

At kunne medbringe sine børn kan for mange voksne ligefrem være grunden til, at de overhovedet opsøger et museum. Det giver forældrene en mulighed for at give næste generation en indsigt i vores fælles historiske og kulturelle arv.

Men besøget skal være en oplevelse for alle. Hvis det hele går op i løftede pegefingre og tvangsfodring med kedelige informationer, bliver relationen til museumsverdenen ikke langvarig.

På den anden side er kunstformidling til børn heller ikke ren beskæftigelsesterapi. Kunstpædagogik er ikke, at medbragte børn får udleveret papir og farvetusser samt en opfordring til straks at udkonkurrere hele Cobrabevægelsen i vild spontanitet. Så bliver konklusionen blot, at har man lyst til at se noget kunst, skal man bare lave den selv.

Børnemuseer glimrende til formidling
I modsætning til, hvad man skulle tro, er det første børnemuseum ikke født i går. Det opstod i 1899 i New York. Af de mindst 500 børnemuseer, som siden er kommet til globalt, ligger de fleste i USA.

Interessen for at oprette særlige museumsafdelinger for de yngste besøgende tog først til i 1960’erne, og man skal helt frem til 1981, før Danmark fik sit første af slagsen. Det var Nordjyllands Kunstmuseum (som i dag hedder Kunsten), der tog initiativet.

Siden er andre lignende institutioner kommet til: Børnenes Museum på Nationalmuseet, Børnehuset på Louisiana, Børnenes Kunstmuseum på Statens Museum for Kunst og Junior på ARoS. Orlogsmuseet og Esbjerg Kunstmuseum er også kendt for at være meget børnevenlige.



Børnemuseer er som regel små institutioner for de små. Men størrelsen er ikke det afgørende. Det er langt vigtigere at gøre ting og begreber synlige og håndgribelige på et niveau, så målgruppen kan følge med. Var kunstmuseer lige så gode til at formidle til voksne, som børnemuseerne er det til børn, ville langt flere voksne gå på museum.

Men hvis kun nogle museer er børnemuseer, er resten så uegnet for børn? Og er børnemuseerne så til gengæld forbudt for voksne?

Børn skal også beriges på museum

Ikke hvis man spørger museumsinspektørerne. Ingen indretter museer eller udstillinger i dag uden at have det som målsætning, at der skal være noget for alle målgrupper, såvel store som små, gamle som unge, rige som fattige, kloge som dumme. Men i praksis er de fleste museer stadig mest for voksne. Endda mere for nogle voksne end andre. Adskillige undersøgelser har vist, at museumsgæsten får mest ud af sit besøg, hvis han/hun kommer fra et hjem med bogreoler og klaver, har en forholdsvis lang uddannelse bag sig og et fedt job.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men heller ikke alle voksne fra dette begunstigede sociale segment kan dog gå på museum, medmindre de også kan tage deres børn med sig. Det er de færreste, der ringer og bestiller en babysitter, bare fordi de gerne vil se Picasso på Louisiana.

LÆS OGSÅ Med andre bogstaver: Forældrene skal have et sted at gøre af børnene, mens de selv fordyber sig i Picassos værker. Et krav må være, at hvor børnene end anbringes inden for museets mure, skal de føle sig lige så beriget og underholdt som deres kulturelt interesserede ophav.

De skal have mulighed for at opdage, at et museum først og fremmest er et stort skatkammer, og at det handler om at gå på opdagelse i dette skatkammer med et åbent og nysgerrigt sind.

Den utopiske målsætning må være, at børnene bliver så underholdt og stimuleret under deres første museumsbesøg, at de ligefrem tigger og beder deres forældre om at måtte komme igen. Tænk, om nogen ligefrem spurgte: »Årh, moar! Må vi ikke nok komme på museum?«.

Det ville sandelig være sød musik i alle museumsfolks øren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden