Sådan finder man plads til 20.000 fisk, hajer og krokodiller i Kastrup

badedyr. Dyrepasserne flytter endnu en af de 20.000 havdyrearter, der skal bo i det nye oceanarium 'Det Blå Planet' på Amager.
badedyr. Dyrepasserne flytter endnu en af de 20.000 havdyrearter, der skal bo i det nye oceanarium 'Det Blå Planet' på Amager.
Lyt til artiklen

Mandag 3. december 2012.

Årets første sne daler som små hvide uldtotter ned over Danmarks Akvarium. Det er gråt. Det er koldt.

Det er en god dag at flytte krokodiller.

Som andre krybdyr er krokodiller vekselvarme, og deres aktivitetsniveau falder med temperaturen. Og når man nu skal flytte en formentlig meget lidt motiveret krokodille til nye omgivelser, er der noget trygt ved tanken om, at kræet ikke er helt oppe i det røde felt, men undervejs, bogstavelig talt, bliver kølet lidt ned.

Omvendt skal man også passe på, at den ikke bliver alt for kold og rager sig en forkølelse til. For ingen har lyst til at pudse næse på en krokodille.

Siden slutningen af oktober har dyrepasserne været i gang med at flytte dyr og fisk fra Danmarks Akvariums hvide funkisbygninger i Charlottenlund til de nye omgivelser i Den Blå Planet i Kastrup.

Danmarks nye arkitekttegnede akvarium åbner til påskeferien

I dag er det så museets vestafrikanske dværgkrokodille, som skal have nyt hjem. Og ny makker. Zoologisk Have har doneret sit eksemplar af racen til Den Blå Planet. Den blev sidste sommer konfiskeret af politiet på Bornholm – det er forbudt for private at holde krokodiller i fangenskab i Danmark – og skal afhentes på vej til Kastrup. Flytningerne af især de mere spektakulære fisk og dyr bliver fulgt tæt af medierne. I dag er det DR’s børnekanal Ramasjang, der optager en udsendelse. Med studieværten Sebastian Klein i rollen som amatørdyrepasser, der hjælper til under kyndig vejledning af Lars Olsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her