Halv skade i 2016. Med museernes egne penge, altså.
Det er, hvad kulturminister Bertel Haarder (V) tilbyder landets museer for det tab, de lider, efter en talsmutter i den seneste museumslov har ført til, at de nu skal betale moms af deres statsstøtten til konservering og bevaring af deres samlinger. En ændring, der kapper en femtedel af de 13,3 millioner statslige støttekroner og ifølge museer får store konsekvenser for konserverings- og bevaringsarbejdet, der i forvejen kritiseres for at være for dårligt.




























