Omdiskuteret. Allerede inden sin åbning vækker udstillingen 'Martyrmuseum' med blandt andre selvmordsterrorister debat.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Omdiskuteret. Allerede inden sin åbning vækker udstillingen 'Martyrmuseum' med blandt andre selvmordsterrorister debat.

Kunst

Flemming Rose om martyrmuseum: Vi skal forstå terrorister

Det kan være en glimrende ide at lave en udstilling om selvmordsterroristers syn på verden, siger manden bag Muhammedtegningerne.

Kunst

Som intiativtager til Jyllands-Postens Muhammedtegninger har avisens tidligere kultur- og udlandsredaktør, Flemming Rose, været direkte mål for islamisk terror.

Alligevel forstår han ikke opstandelsen over den planlagte udstilling ’Martyrmuseum’ i København.

Her lægger teatret Sort/Hvid lokaler til en udstilling om mennesker, der er gået i døden for deres tro eller overbevisning – senest brødrene Khalid og Ibrahim El Bakraoui, der sprængte sig selv i luften i Bruxelles lufthavn 22. marts og tog mindst 17 uskyldige mennesker med sig i døden. En terroraktion som Islamisk Stat har påtaget sig ansvaret for. De to brødre og rekvisitter fra selvmordsangreb bliver udstillet side om side med den græske filosof Sokrates og den revolutionære socialist og leder af den tyske revolution, Rosa Luxemburg, der blev dræbt i Berlin i 1919.

»Det kan ikke bringe mit pis i kog«, siger Flemming Rose.

»Det er altid interessant at gå ind hovedet på dem, vi definerer som onde«.

Hæderlig socialist

Udstillingen, der først åbner 26. maj, bliver ellers voldsomt kritiseret. Bertel Haarder kalder det »vanvittigt«, at udstille den »bundhæderlige« socialist Rosa Luxemburg sammen med mordere og terrorister. Formanden for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm kalder det »perverst« at udstille selvmordsbombere som martyrer.

Hverken hun eller kulturministeren mener, at vi på nogen måde skal forsøge at forstå selvmordsterrorister. Katrine Winkel Holm siger, at udstillingen svarer til at lave en udstilling om Rudolf Höss, der var kommandant i den nazistiske koncentrationslejr, Auschwitz.

Udstillingen kommer til at hvidvaske noget, der er ondt, og som vi kun har brug for at vide er ondt, siger hun.

Netop opfattelsen af, hvad der er godt og ondt er præcis, hvad kunstnergruppen bag udstillingen, The Other Eye of The Tiger, TOETT, ønsker at sætte på dagsordenen. Selvmordsterroristerne slår jo andre mennesker ihjel, fordi de tror, at det fører til en bedre verden.

Det er ikke bare ondskab

Og lige præcis den problemstilling er uhyre interessant, mener Flemming Rose, selv om han er enig i, at udstillerne lider af begrebsforvirring, når de kalder dem martyrer.

»Det er en udbredt fejl at reducere selvmordsbombere og folk som Hitler, Stalin og Mao til at være ikke-mennesker, til at have gjort noget, som ingen af os andre nogensinde kunne finde på. Det er et problem, at man forsøger at definere det onde som noget, der er fundamentalt forskelligt fra det at være menneske«, siger han.

Lige nu hvor islamisk ekstremisme og terror fylder så meget i verden, er det ekstra vigtigt at forsøge at sætte sig i terroristernes sted, mener Flemming Rose.

»At forstå er ikke det samme som at tilgive, at forstå muslimer, der er rede til at sprænge sig selv i luften og tage andre med i døden, er nødvendigt for at vinde kampen mod radikal islam og for at opnå indsigter, der kan gardere og beskytte os os mod lignende fænomener i fremtiden«, siger han.

»Empati indebærer evnen til at leve sig ind i et andet menneske og se det, som det er, ikke som det gerne vil se sig selv. Derfor kan det være voldsomt provokerende at blive udsat for andres empati, der ikke er det samme som sympati. Spørgsmålet her er, om udstillingen praktiserer virkelig empati eller foretrækker at beskrive selvmordsterrorister, som de gerne vil se sig selv«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kærlighedserklæring

Flemming Rose mener, at det er en fejl at reducere islamiske selvmordsbombere vil voldspsykopater, man kan sætte en psykiatrisk diagnose på.

»Når man går ind og ser på dem, så er det folk, der har haft et helt almindeligt liv, som pludselig bliver opflammet af en ideologi eller en tro og kommer så langt ud, at de er parate til at tage andres liv«, siger han.

Flemming Rose henviser til den verdenskendte israelske forfatter Amos Oz og hans essaysamling ’Hvordan man kurerer en fanatiker’. Her skriver Amos Oz, at Osama bin Ladens terrorangreb mod Twin Towers i New York 11. september 2001 godt kan ses »som en kærlighedserklæring« til alle os i vesten:

»Osama bin Laden elskede folk i vesten så meget, at han ville gøre os til bedre mennesker, befri os for menneskerettigheder, demokrati og afklædte kvinder og give os den lykketilstand, Islam er«, forklarer Flemming Rose.

For Rose er kernen i det hele ikke tro, ideologi eller overbevisning. Det er fanatismen, der er problemet.

»Sådan er det med de islamiske terrorister, sådan har det været med kommunister og tidligere også med kristne. At de ikke er i stand til at have et andet syn på verden, end deres eget. At de vil tvinge folk til at forandre sig, så de bliver som dem selv. Pluralisme er dem dybt imod. Fanatikeren er parat til at ofre sig selv for den sag, han eller hun tror på. Og i et samfund, hvor vi lever side om side med folk, der er meget anderledes end os selv, bliver fanatismen et meget stort problem«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce