Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hælervarer. Fra starten af 1970'erne og frem til 1978 købte Ny Carlsberg Glyptotek et større antal smuglede og stjålne genstande til deres etruskiske samling. De skal nu efter årevis af mislykkede forhandlinger endelig tilbage til Italien.
Foto: Peter Hove Olesen

Hælervarer. Fra starten af 1970'erne og frem til 1978 købte Ny Carlsberg Glyptotek et større antal smuglede og stjålne genstande til deres etruskiske samling. De skal nu efter årevis af mislykkede forhandlinger endelig tilbage til Italien.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glyptoteket om udlevering af stjålen kunstskat: »Vi er blevet klogere«

Fra både dansk og italiensk side er man blevet klogere, lyder forklaringen fra museumsdirektør Flemming Friborg om årsagen til aftalen, der har været årevis undervejs.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Godt et årti. Så længe har det taget for Glyptoteket at nå frem til en aftale med Italien om at udlevere betydningsfulde oldtidsfund, der stammer fra gravrøverier i Italien.

Men mandag var der endelig en optøning i dialogen med Italien. Her præsenterede Glyptoteket sammen med det italienske kulturministerium en »historisk aftale« om at udlevere 488 betydningsfulde genstande – deriblandt genstande fra en etruskisk grav, hvor gravrøvere ved hjælp af en gravko havde fået dele af en enestående stridsvogn med sig.

Glyptoteket købte disse genstande mellem 1970 og 1978 af en mellemmand, Robert E. Hecht, som de ansatte på museet kaldte ’Isenkræmmeren’. Den omtalte stridsvogn havde stadig jord på sig, da museet blev præsenteret for den af amerikaneren, har den i dag afdøde museumsinspektør Jette Christiansen fortalt til Politiken.

De systematiske gravrøverier blev opdaget af italiensk politi i 1995, og i 2004 faldt der dom mod Hechts italienske sammensvorne, Giacomo Medici.

I 2001 henvendte italienske myndigheder sig første gang til Justitsministeriet for at bistå med beviser i sagen, da man vidste, at Glyptoteket havde genstande i samlingen, der stammede fra Hecht og Medici. Det blev i første omgang afvist.

Foto: PETER HOVE OLESEN

I løbet af 00’erne afviste Glyptotekets direktør Flemming Friborg gentagne gange at gå med til italienernes krav om udlevering og sagde blandt andet:

»Det er et krav, som vil efterlade tomme montrer og sætte det danske museum 40 år tilbage, hvis det indfries«.

I 2009 begyndte Glyptoteket at forhandle med de italienske myndigheder om en aftale, men disse forhandlinger var altså forgæves indtil i mandags.

Politiken har spurgt Glyptotekets direktør Flemming Friborg om, hvad der nu endelig har ledt til en aftale.

Hvad har gjort, at I endelig har fået lavet aftalen efter mange års mislykkede forhandlinger?

»Det er klart for enhver, at 15 år jo er lang tid at forhandle. Men det er det ikke, hvis man tænker på sagens kompleksitet, som har gjort, at det har været så vanskeligt at udrede«.

»Min respons på italienernes henvendelse var dengang: Det kan der ikke blive tale om. Det afviste vi blankt, fordi man fra italiensk side kom buldrende med nogle krav, der var ekstremt firkantede, og som ligger milevidt fra den aftale, vi har lavet i dag – både i indholdets formuleringer og de juridiske og politiske konsekvenser. Det fantastiske i denne aftale er, at den er lavet på en ren faglig grund«.

»Det er lykkedes for begge parter at vende et nederlag til en udvekslingsaftale, så publikum i både Danmark og Italien bliver glade for det her. Især siden vinteren 2015 har vi haft held med at trænge bedre igennem til italienerne. Det er os, der har taget initiativet til denne sidste del af processen. Det er ikke med en italiensk pistol for panden, aftalen er indgået«.

I midten af 00’erne ville du ikke tilbagelevere genstandene overhovedet. Du advarede om, at hvis man gjorde det, så ville museer i hele Europa kunne blive tømt. Man ville sætte Glyptoteket 40 år tilbage i tiden. Nu afleverer I museets etruskiske juvel tilbage. Hvad har ændret sig fra dengang til nu?

»Nu er det aldrig forbudt at blive klogere. Det er både vi og italienerne blevet. Det er rigtigt, at i sagens kerne er der stadig en tilbagelevering af fyrstegraven, juvelen, som du kalder den. Det, der har ændret sig, er både massiviteten i italienernes krav, hvor de i begyndelsen ville have alt, hvad vi havde fra Italien, tilbage – lige fra Carl Jakobsen tid. Det er ikke sådan, man gør. Men det har også at gøre med, at der i dag sidder nogle andre personer ved forhandlingsbordet end for 15 år siden. Italienerne har også lært meget undervejs. Blandet andet ved at forhandle med andre museer i verden. På den måde er det paradoksalt godt, at der er gået så lang tid. Men jeg kan godt forstå, hvis man ser sagen udefra og tænker: Hold da kæft, hvordan kan det have taget dem så lang tid at blive enige om at levere nogle stjålne genstande tilbage! Men hvis man skal forsvare eller forklare den utrolig lange ekspeditionstid, så er det, fordi det her er et intrikat væv af både juridisk, politisk og personmæssige konstellationer, som gjorde, at selv om en aftale var ligesom hjørnet, så var der nogle teknikaliteter, der på den ene eller anden siden af gærdet forhindrede, at man kunne blive enig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men derfra at sige, at nu vasker vi alting hvidt ... så bliver der fandeme kø ved håndvasken

»Men overordnet hverken kunne eller ville vi i længden se bort fra, at der faldt dom mod de personer, Glyptoteket havde købt de stjålne genstande fra, som vi måtte indse stammede fra rovgravninger og ydermere blev udført illegalt fra Italien. Og der er ingen tvivl om, at det ikke er noget, jeg ville have købt i dag«.

»Men at se i bagklogskabens klare lys er også farligt. Hvor langt skal man gå med en lineal for at lave om på praksis? Der er ingen tvivl om, at museumsprasis ved erhvervelser har været problematisk, siden museerne startede i oplysningstiden. Men derfra at sige, at nu vasker vi alting hvidt ... så bliver der fandeme kø ved håndvasken«.

Hvad har du givet dig på i aftalen?

»Vi har givet os på, at de endelig får tingene, mod at vi får en faglig udvekslingsaftale, hvor vi i en 20-årig periode og forhåbentlig op til 80 år hvert fjerde år får mulighed for at kunne få fund op fra Italien, der integreres i vores nyopstillede antiksamling. Og så har jeg i høj grad ændret faglig holdning. Jeg er nødt til at sige: Vi kan ikke fastholde den her fyrstegrav med rimelighed. Men det betyder ikke, at jeg til enhver tid vil sige, at al kunst ubetinget skal returneres til deres oprindelsesland. Man er nødt til at se på det fra sag til sag«.

Museer som Getty og Boston Fine Arts returnerede deres genstande fra samme sag i 2006/2007. Glyptoteket er et af de sidste museer i verden til at få en aftale på plads med Italien. Har I været for langsomme med at få en aftale i stand?

»Du får mig ikke til at sige, at vi har slæbt på fødderne. Jeg vil ikke diskutere, om vi er bedre eller dårligere end amerikanerne«.

Er tilbageleveringen en indrømmelse af, at dine forgængere handlede etisk forkert?

»Jeg skal ikke stille mig til doms over fortidens begivenheder. I dag ville man ikke gøre sådan, men dengang var det museumspraksis. Mine forgængere handlede efter datidens normer, Så kan man diskutere, om de var gode eller ej. Jeg synes, det er svært at dømme fortiden med nutidens alen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har I en nævneværdig etruskisk samling tilbage efter den her udlevering?

»Ja! Det lyder voldsomt med 488 genstande, men det er kun 30 genstande, der er væsentlige i en publikumsmæssig forstand. Det er ikke sådan, at montrerne står gabende tomme«.

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel stod der, at Glyptoteket købte de gravrøvede genstande af Hecht og Medici mellem 1970 og 1977. Opkøbene fortsatte frem til 1978.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden