Københavns Kommune kan bruge de millioner, der i dag bruges på at støtte billedkunsten, bedre, mener hovedstadens socialdemokrater.
De vil nu med 29 initiativer, der tilsammen udgør skitsen til byens første egentlige kunstpolitik, engagere hele kunstmiljøet i øvelsen. Den skal skabe en større grad af samspil mellem miljøets forskellige kunstaktører, men også en mere klart aftegnet rollefordeling mellem for eksempel byens kunsthaller, mener kulturordfører Simon Strange.




























