»Jeg synes, at det er fantastisk. Det er flottere, end jeg så ud i spejlet i morges. At jeg skulle blive udstillet på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, det havde jeg ikke drømt om«.
Med de ord afslørede journalist og forfatter Lise Nørgaard bronzebusten, som er et portræt af hende selv, på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Busten, billedhuggeren Stine Ring Hansen har brugt 6 måneder at lave, udstilles i museets portrætgalleri sammen med en række dragter fra tv-serien ’Matador’.




























