Tove Kurtzweil var i mange år kendt som en stilren portrætfotograf med atelier i det indre København. Portrætfotografiet er en intim interaktion. Så måske har det nærmest haft karakter af helle, af bevidst reaktion, når Tove Kurtzweils øvrige fotografiske virke er så godt som menneskeforladt.
Her er varmen i mødet med det menneskelige blik erstattet af svalere æstetiske overvejelser. Hvor portrættet er en komposition i øjeblikket, har Kurtzweils kunstfotografi i bemærkelsesværdig grad blik for den seriøst langstrakte optik.


























