Lyt til artiklen
Havet er ikke blåt. Det er rødt som vin, det er persille– og petroleumsgrønt, nogle steder brunt som varm chokolade. I Anton Melbyes marinemalerier er maleriets flade skulpturelt dansende, og bølgerne i billederne danner kløfter og landskaber og vilde rytmer.
No wonder, at han i sin samtid var internationalt feteret som repræsentant for det ypperligste, maleriet til havs havde at byde på. Han må have stirret længe på havet, fået det helt ind i sine øjne. Han har sejlet på det, og han har oplevet det i alle dets vejrforhold. Det giver mening, at en maler, som maler havet, også har sejlet på det.
