Det er den rene ruin med Københavns Universitet. Der er gabende sorte kratere i den gamle hovedbygning, sådan som den toner frem for de hundredvis af tilskuere, der onsdag aften er mødt op på Frue Plads for at overvære ’Unitopia’, en live videoinstallation og koncert.
Men samtidig myldrer en græsgrøn vedbend over den neoklassicistiske facade med livligt viftende blade. Tegn på at noget nyt er på vej i den urgamle læringsanstalt. Men hvad og hvorhen med vidensmagten? Det er, så selve murene begynder at skælve, skvulpe ... og svæve.
At få magtens institutioner og deres ikoniske arkitektur til at træde frem og forvandle sig for øjnene af os er netop ambitionen bag performanceparret Thomas Hejlesens og Ninna Steens storskalainstallationer i byrummet, hvor deres tredimensionale videomapping-projektioner går forrygende i spænd med samplerduoen Den Sorte Skoles elektroniske lydlandskaber. En sansefusionerende udforskning både som live magtkritik og som fabuleren over institutionens udspring og mulige fremtidsscenarier.
I sommer var det Domhuset, det gjaldt, nu er det universitetets genius loci (stedets ånd), der bliver manet frem af dybet, så man undervejs i de tre kvarter bliver forført til at tro, at sten og mure da er gjort af flydende, transparent materiale, stof til forvandling.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
