Man går via døren til et plastik-festival-toilet igennem noget, der ligner en stue med gamle viktorianske møbler, guldrammer, reoler og tapeter.
Rundt omkring hænger og ligger retrokollager, der minder om den britiske pop-kunstner Richard Hamiltons arbejde fra slut 1950’erne og 60’erne. Herfra træder man ind i et mere lossepladsagtigt scenarie i noget favela-æstetik og videre til en korridor med kitschede og pornoagtige printede håndklæder syet om til kollager.




























