Kunstkommentar: »Lad os være ærlige. Det er jo det, som det hele handler om, når man befinder sig i messeland. Kunst som vare«

Tacita Deans store fotogravure-værk ’Quarantania’  i syv sammenhængende paneler har  navn efter det bjerg, hvor djævelen ifølge Bibelen skulle have forsøgt at friste  Jesus til at komme over på mørkets side. Ciacomo Morelli/Croy Nielsen
Tacita Deans store fotogravure-værk ’Quarantania’ i syv sammenhængende paneler har navn efter det bjerg, hvor djævelen ifølge Bibelen skulle have forsøgt at friste Jesus til at komme over på mørkets side. Ciacomo Morelli/Croy Nielsen
Lyt til artiklen

Kunstakademiets festsal på Charlottenborg var engang en riddersal. Senere blev den rum for koncerter og teater for f.eks. tilrejsende italienske operetter og lignende, og da slottet på Kongens Nytorv i 1754 blev til kunstakademi, blev salen et centralt undervisningslokale, en antiksal med afstøbninger af klassiske statuer, som de kunststuderende – mænd – kunne undersøge, kopiere og tage ved lære af.

Først i 1908 får mænd og kvinder lige adgang til akademiet, og der skal gå yderligere 16 år, før undervisningen ikke til dels er kønsopdelt. Læg dertil 65 år, og du har ansættelsen af den første kvindelige professor. Det var i 1989, og hun hedder Vibeke Mencke Nielsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her