Vi lever i tallenes tyranniske tidsalder, skriver Politikens kunstredaktør i denne kommentar om kunstens mærkedage, besøgstal og salgspriser.

Hvad ville Louvre være uden 'Mona Lisa'?: Leonardo er den største. I al fald lige her og nu

I fjor havde Louvre ti millioner besøgende. Man kan roligt gå ud fra, at langt de fleste kom for at se Mona i øjnene. Foto: Polfoto/AP
I fjor havde Louvre ti millioner besøgende. Man kan roligt gå ud fra, at langt de fleste kom for at se Mona i øjnene. Foto: Polfoto/AP
Lyt til artiklen

Medmindre man har været bortrejst til et meget fjernt rejsemål, ved man, at verden – eller en temmelig stor del af den – for nylig fejrede 500-året for Leonardo da Vincis død 2. maj 1519. Det vil sige, vi fejrede ikke rigtig dagen. Vi markerede den. For man fejrer vel ikke, at nogen har været død, uanset hvem og hvor længe.

Naturligvis er et 500-års jubilæum noget ganske særligt. Og hvad der er endnu mere selvfølgeligt: Leonardo da Vinci er selv noget ganske særligt. Uanset at ingen af os ville drømme om at tage Leonardo for pengenes skyld, så var det alligevel det, verden kom til at gøre, da hans maleri ’Salvador Mundi’ gik for et hammerslag på 450 millioner amerikanske dollars. Det er en pæn sum penge for et billede, som ikke engang er signeret og dateret. Men nogle eksperter tror på, at Leonardo da Vinci alligevel må være den navnløse mester, og hvis troen kan flytte bjerge, som man siger, kan den vel også flytte 2,8 milliarder danske kroner. Hvilket blev billedets slutbud i dansk valuta.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her