1 Marina Abramovic: ’The Artist is Present’ (2010)
Selvfølgelig skal serbiske Marina Abramovic indlede listen over 2010’ernes kunst. Hun sad og sad og stirrede og stirrede og var så meget til stede, at det blev til en drøngod historie på streamingtjenesten HBO med dokumentarfilmen om den udstilling på MoMA i New York, som – jovist, godt nok meget banalt, men ikke desto mindre – indrammer årtiet: ’The Artist is Present’. Alle ville lege med Marina efterfølgende (Jay-Z, Lady Gaga), og værket indvarslede performancekunstens helt hysteriske genkomst i 2010’erne.
Hun selv ville, oven på succesen, lave performance-skole upstate New York, men gik vist konkurs med det projekt. Siden sin egen genfødsel har hun imidlertid rejst verden rundt med soloudstillinger, blandt andet med stop på Louisiana i Humlebæk i 2017, hvor det, jeg mindes tydeligst, er at træde ned i et sæt træskoformet fodtøj lavet af bjergkrystal, som skulle sende mig ud på en nyspiritual astralrejse, men som i sagens stenede og tunge natur ikke rykkede sig en millimeter. Åh Marina, jeg så (på) dig! Så du også (på) mig?
